Information til borgere med pårørende på bosteder

Nyborg Kommune har aktiveret et beredskab på baggrund af regeringens udmelding onsdag den 11. marts 2020 for at forhindre smittespredning af COVID19/Corona-smitten på vores bosteder og øvrige institutioner i kommunen.

Nyborg Kommune følger regeringens udmeldinger, og følger løbende de tiltag der modtages fra regeringen og øverste sundhedsmyndigheder.

Nyborg Kommunes beredskab være aktivet i forbindelse med COVID19/Corona-virussen. Vi sender dig her nogle anvisninger, svar på spørgsmål m.m. til dig som borger med pårørende på vores bosteder mv. i Nyborg Kommune. 

Udmeldinger fra Nyborg Kommune 

Du kan oplyse dig her på hjemmesiden, der løbende opdateres med de seneste informationer om kommunens håndtering og foranstaltninger i forbindelse med COVID19/Corona-smitten.

Må jeg besøge mine pårørende på bostederne? 

Nej – Regeringen og de overordnede sundhedsmyndigheder har skærpet muligheden for besøg på bosteder. Du kan pt. ikke besøge din pårørende på bostedet, medmindre din pårørende er dødende eller kritisk syg. Det gøres både af hensyn til den enkelte borger, men også af hensyn til resten af borgerne og de ansatte på bostedet. Brug evt. Facetime eller ring - det er den bedste og sikreste måde at holde kontakten i den nuværende situation.

Vil bemandingen være den samme på bostedet? 

Bemandingen på bostederne vil være den samme som når alle borgerne er hjemme og ikke i beskæftigelse. Det vil på mange måder være sådan, at det er weekendbemandingen der er gældende.

Kan jeg være sikker på, at mine pårørende får den hjælp, de har behov for? 

Ja - På nuværende tidspunkt kører hjælpen helt normalt. Der er desuden ekstra rengøring på vores bosteder for at reducere risikoen for smitte. Sker der væsentlige ændringer og/eller andre akutte tiltag i forhold til normalpraksis vil du som pårørende blive orienteret.

Kontakt til hjælpemiddelafdelingen 

Hjælpemiddelafdelingen er som udgangspunkt lukket for besøg uden forudgående aftale. Har du behov for et hjælpemiddel eller brug for reparation af et hjælpemiddel kan du kontakte Hjælpemiddelafdelingen.

  • Hjælpemiddelcenteret: Hverdage fra kl. 10.00 – 12.00. Tlf. 6333 7471. 

Hvilke institutioner holder åbent – kontaktinformationer 

Har du i øvrigt spørgsmål eller ønsker at forhøre dig om din pårørendes sundhed og velbefindende, er du meget velkommen til at kontakte den enkelte institution. 

  • Skrænten - tlf. 6333 7332 
  • Hjørnehuset - tlf. 6333 7331 
  • Højbo - tlf. 6333 7081 
  • Jagtenborg - tlf. 6333 6981 
  • Øksendrup - tlf. 6333 6972 
  • Fjordhuset - tlf. 6333 6954 
  • Akuttilbud (Søjlen og Værestedet Huset) - Søjlen, tlf. 6333 7682 og Værestedet Huset, tlf. 6333 7688 
  • Rusmiddelcentret - tlf. 6333 8190 
  • Carlsminde Kollegiet - tlf. 2462 9274 

Hvilke tilbud har lukket 

  • Den Blå Café: Der er visiteret mad fra Madhuset til de borgere, der er afhængig af mad derfra. 
  • Viften 
  • Nyborg Værkstederne 
  • Café Danehof

Sidst opdateret 18. marts 2020