Plejecentre og aktivcentre aflyser arrangementer

Nyborg Kommunes sundhedsberedskab har besluttet, at arrangementer på kommunens plejecentre med deltagere udefra og arrangementer på aktivcentre aflyses – foreløbig frem til og med 13. april 2020.

Restriktionen sker som følge af smittefaren fra coronavirus og ud fra et forsigtighedsprincip om at beskytte vores ældre og svækkede borgere.

Arrangementerne er af en karakter, som kan udskydes til senere på året, hvor der forhåbentligt er mere ro på situationen.

Mindre aktiviteter, som kan gennemføres med den anbefalede sikkerhedsafstand på to meter gennemføres uændret, men med skærpet opmærksom på fx håndvask, brug af håndsprit  og rengøring af overflader.

Er man i tvivl om et planlagt arrangement gennemføres, kan man kontakte:

Plejecenter Egevang, tlf. 6333 7324
Plejecenter Rosengården, tlf. 6333 7033
Plejecenter Svanedammen, tlf. 6333 7431
Vindinge Landsbycenter, tlf. 6333 7042

Aktivcenter Egevang, tlf. 6333 7321
Aktivcenter Rosengården, tlf. 6333 7358
Aktivcenter Egeparken, tlf. 4011 9058
Aktivcenter Nyborg, tlf. 6333 7655

Sidst opdateret 09. marts 2020