Det bliver nu muligt at få sin båd i vandet fra mandag 30. marts 2020.
Kranbookingen vil være åben fra mandag 30. marts 2020 kl. 10.
I følge havnemesteren kommer det til at foregå på en anden måde end normalt, da alle skal holde god afstand og undgå smitterisiko med Covid-19.
Derfor kommer søsætning til at foregå efter disse regler:
- Bliv væk og aflys din tid, hvis du har blot de mindste tegn på symptomer med Corona: forkølelse, hoste, ondt i halsen, feber, besværet vejrtrækning.
- Båden skal inden afhentning på vinterpladsen være klar med fendere og to fastgjorte styreliner/fortøjninger i styrbord side.
- Bådejere skal stå ved båden på vinterpladsen, så vi kan se, hvilken båd vi skal hente.
- Billet til kranløft vises til vognfører uden for ruden. Båden køres ikke uden gyldig billet.
- Når billetten er godkendt, river bådejeren den selv i stykker.
- Båden køres til kranen og sættes i vandet af havneassistenterne.
- Båden bliver sat i vandet, og ejer trækker den selv væk fra stropper og kran.
- Bådejer skal blive uden for kranområdet/svingradius.
- Der bliver ikke udleveret hjelm pga. smittefaren. Også af den grund skal ejer blive uden for området.
- Øvrige hjælpere skal holde sig helt uden for området, til båden er trukket fri.
- Alle, også hjælpere, skal holde indbyrdes afstand på min. 2 meter.
- Husk stadig god håndhygiejne og nys/host i ærmet.
Reglerne bygger på råd fra FLID (foreningen af Lystbådehavne i Danmark) og Dansk Sejlunion vedr. søsætning og Corona.