Påbud om nye besøgsrestriktioner på sociale botilbud

Social- og Indenrigsministeriet har 4. november 2020 udstedt et påbud til kommunalbestyrelsen vedr. midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til kommunens sociale botilbud, da det er nødvendigt at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19.

Årsagen er, at Nyborg Kommune pr. 3. november 2020 har 128,3 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere. 

De midlertidige besøgsrestriktioner indebærer, at besøg på kommunale sociale botilbud som udgangspunkt skal foregå på udendørs arealer.

Besøg på indendørs arealer tillades på botilbud tillades hvis:

  • besøget sker i en kritisk situation, eller
  • den besøgende er nærmeste pårørende til beboeren.

Besøgsrestriktionerne gælder til og med 23. november 2020 og omfatter både indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren råder over.

Læs påbud til kommunalbestyrelsen om at udstede restriktioner for besøgendes adgang til kommunale og private botilbud her

Sidst opdateret 08. november 2020