Mobile COVID-19 testbiler kommer til Ullerslev og Ørbæk

Lørdag 9. og søndag 10. januar 2021 bliver det muligt, for alle over fem år, at blive testet for COVID-19 i Ullerslev og Ørbæk uden tidsbestilling.

Som supplement til det permanente testcenter i Nyborg - hvor du kan booke en tid via coronaprover.dk - og til lyntestcenteret ved Tennishallen i Nyborg - hvor du kan møde op uden tidsbestilling (hvis du IKKE har symptomer eller er nær kontakt) - bliver det den kommende weekend muligt at blive testet for COVID-19 i Ullerslev og Ørbæk uden først at bestille en tid.

Følgende tidsplan er gældende:

Lørdag 9. januar kl. 10.00-16.30 (pause kl. 12.15-12.30) i Ørbæk Midtpunkt, Langemosevej 5, Ørbæk
(Teststed: Forhallen, indgang fra den gl. indgang v. P-pladsen)

Søndag 10. januar kl. 10.00-16.30 (pause kl. 12.15-12.30) i Ullerslev Kultur- og Fritidscenter, Skolevej 2, Ullerslev
(Teststed: Kultursalen)

Sådan forgår testningen

Det er ikke nødvendigt at bestille tid til en test. Borgere over fem år kan blive testet.

Husk mundbind eller visir, da selve testningen vil foregå indendørs. Der kan muligvis godt blive lang kø. Derfor - hold afstand og vær tålmodig. Der er plads til, at 50 kan vente indendørs. Så klæd dig varmt på, og tag eventuelt en paraply med, hvis du planlægger at komme ud til det mobile testcenter.

Borgere, der ønsker at blive testet for COVID-19, kan læse mere om hvad man gør på linket nedenfor.

https://www.regionsyddanmark.dk/wm524321

Sådan får du svar på COVID-19 test

  • Du kan se svaret på testen på sundhed.dk og i MinSundhed-appen.
  • Der kan gå op til 72 timer (3 dage), før du kan se svaret.
  • Du skal bruge dit NemID til at logge på.

Sundhed.dk oplyser, at der i øjeblikket kan være længere ventetid på at få svar på en COVID-19 prøve. Der arbejdes på at nedbringe ventetiden.

Generelle spørgsmål

Har du spørgsmål om Covid-19 eller behov for råd og vejledning, kan du kontakte kommunens corona-hotline på tlf. 6333 7030. Hotline betjenes af sygeplejersker og har åben på alle hverdage kl. 9-15.

Sidst opdateret 08. januar 2021