Efterlysning af planter til sommerfuglepartnerskabet på Nyborg Volde

Indtil 13. juni 2021 har haveejere og kolonihaveejere mulighed for at donere planter, der kan anvendes i sommerfuglepartnerskabet på Nyborg Volde.

På billedet ses det grønne areal ved Lindealléen, hvor planterne kan sættes.

Sommerfuglepartnerskabet mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Nyborg Kommune skal sikre biodiversiteten og forvandle voldområdet, så der bliver langt flere levesteder for sommerfugle, nordlige fugleedderkopper og andre insekter

De planter der efterspørges er:

  • Smalbladet timian
  • Kællingetand
  • Merian
  • Dueskabiose
  • Farvegåseurt
  • Røllike
  • Rødkløver
  • Blåhat

Planterne kan stilles på den nu nedlagte kolonihaves areal ved Lindealleen ved voldgraven længst op mod Landporten, hvorefter Nyborg Kommune vil plante dem ud. Adgang fås ved at gå ned af trappen ved Lindealléen og dreje til højre.

Sommerfuglepartnerskabet vil strække sig over de næste år, og vækster vil blive plantet forskellige steder på volden. Som partner med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen sig til at omdanne mindst 20 % af de grønne arealer omkring slottet til mere insektvenlig natur. Dette sker med respekt for stedets historie som militært anlæg. 

 

Sidst opdateret 01. juni 2021