Nær kontakt

Hvis du har været i kontakt med en smittet person, er du i risiko for at være blevet smittet og kan være det vi kalder 'nær kontakt'.

Du er ’nær kontakt’ til den smittede, hvis du:

  • har haft fysisk kontakt (fx håndtryk, kram)
  • har været inden for 2 meter, ansigt til ansigt i mindst 15 min.
  • har været inden for 2 meter i situationer med øget smitterisiko (fx fysisk aktivitet, kor).

Du er nær kontakt, hvis du har været tæt på en smittet person i en af følgende perioder:

  • Smittet person med symptomer: Fra 48 timer før personens symptomer startede og indtil 48 timer efter, at personen symptomer stoppede.
  • Smittet person uden symptomer: Fra 48 timer før personen fik taget testen til 7 dage efter.

Hvis du har været tæt på den smittede person i en af de to perioder, er du nær kontakt og skal testes mellem 1 og 3 gange. Det afhænger af, hvor tæt og hvor længe du har været på den smittede. 

Hvis du ikke har været tæt på den smittede person i en af de to perioder, er du ikke nær kontakt, og du skal ikke gøre mere.

Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet. Derfor skal du opføre dig som om, at du er smittet og gøre følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Sørg for at blive testet med en PCR-test 1-3 gange. Antallet afhænger af, hvor tæt og hvor længe personen har været på den smittede (se skema nederst)
  4. Kontakt coronaopsporingen på tlf. 3232 0511.

Hvis du har været tæt på den smittede person i en af de to perioder, er du nær kontakt og skal testes mellem 1 og 3 gange. Det afhænger af, hvor tæt og hvor længe du har været på den smittede.

Hvis du ikke har været tæt på den smittede person i en af de to perioder, er du ikke nær kontakt, og du skal ikke gøre mere.

I skemaet nedenfor kan du få et overblik over de forskellige retningslinjer. 

Klik her for at se skemaet i fuld størrelse

Sidst opdateret 10. marts 2021