Nyborg Kommune i førertrøjen med ligestilling

Pressemeddelelse 25. januar 2008. Nyborg Kommune er nr. 1 og har den "gule" trøje blandt landets 98 kommuner på ligestillingsområdet.

Placeringen er et resultat af ligestillingsudvalgets målrettede indsats. Det er bemærkelsesværdigt fordi det typisk er de store kommuner, som arbejder mest med ligestilling.

Ligestillingsministeren har lige offentliggjort resultatet af ligestillingsarbejdet blandt kommuner, regioner og staten. Resultatet viser bl.a. en top 5 over de kommuner, der er bedst til ligestilling.

Top 5:
1. Nyborg
2. Århus
3. København
4. Fredericia
5. Furesø

Vurderingen er baseret på kommunens arbejde på 3 områder:

  • Ligestilling i forhold til serviceområder
  • Ligestilling på personaleområdet
  • Køns-mainstreaming (ligestilling indarbejdes i offentlig planlægning og forvaltning)

Se mere om ligestilling i kommunerne på www.ligestillingidanmark.dk.

I Nyborg Kommune er ligestillingsarbejdet forankret i ligestillingsudvalget. Udvalget har bl.a. lavet en overordnet ligestillingspolitik, en guide om ligestilling og ansættelse samt en guide med 10 bud på praktisk ligestillingsarbejde.

Senest har Nyborg Kommune i samarbejde med KL og FOA lavet en annoncekampagne for at rekruttere flere mænd (og kvinder) til omsorgssektoren.
Se annonceeksempler her

I menuen til venstre kan du finde flere oplysninger om arbejdet med ligestilling i Nyborg Kommune. Læs blandt andet talen fra formanden for ligestillingsudvalget, Vibeke Ejlertsen. Talen blev holdt på ligestillingskonference i Tivoli 24.01.08.

Yderligere oplysninger kan fås ved Vibeke Ejlertsen på tlf. 4082 7254.

Sidst opdateret 01. oktober 2014