Brevstemme til Europa-Parlamentsvalg 2019

Ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark søndag 26. maj 2019 kan du brevstemme i enhver kommune i Danmark.

Sidste frist for at brevstemme er torsdag 23. maj 2019. 

Du kan stemme på et parti eller en bestemt kandidat, der stiller op til valget. Hvis du stemmer personligt på en kandidat, kan det være en god idé også at skrive partinavnet og/eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten stiller op for. Det regnes stadig som en personlig stemme. 

Følgende partier er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalget i Danmark: 

  • A. Socialdemokratiet
  • B. Radikale Venstre
  • C. Det Konservative Folkeparti
  • F. SF – Socialistisk Folkeparti
  • I. Liberal Alliance
  • N. Folkebevægelsen mod EU
  • O. Dansk Folkeparti
  • V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
  • Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne 
  • Å. Alternativet

Fra mandag 29. april 2019 eller hurtigst muligt derefter kan du finde fortegnelser over de partier og kandidater, der er opstillet til valget her på Nyborg Kommunes hjemmeside.

På de små blå konvolutter til brevstemmesedlen står der, hvordan man brevstemmer. 

Du kan brevstemme igen, hvis du senere vil ændre din stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæller. Hvis du brevstemmer, kan du ikke møde op på valgdagen og stemme. 

Din brevstemme vil blive sendt til din bopælskommune.  

I Nyborg kan du brevstemme i Borgerservice, Torvet 1, Nyborg i åbningstiden. Der holdes ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning lørdagene 4. maj, 11. maj og 18. maj 2019 kl. 10-13. Husk legitimation ved brevstemmeafgivning.

Læs mere om at brevstemme her

Sidst opdateret 01. april 2019