Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har åbnet for ansøgninger til bredbåndspuljen 2022.
Folketinget har afsat en bredbåndspulje på 100 mio. kr. i år.
Puljen er målrettet de dårligst dækkede adresser i Danmark, hvor det er svært at få hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår. Nyborg Kommune ser frem til igen i år at hjælpe nye projekter med vejledning og sparring.
Se om du kan ansøge puljen her
Du kan læse mere om, hvad du skal gøre for at ansøge bredbåndspuljen på SDFI’s hjemmeside. Der finder du viden om ansøgningsprocessen, og du kan se et kort over alle de adresser, som kan søge støtte fra puljen.
Nyborg Kommune opfordrer alle borgere og virksomheder, med interesse for at ansøge bredbåndspuljen, til at tage kontakt til Teknik, Miljø og Erhverv på e-mail: teknikmiljoeogerhverv@nyborg.dk eller på tlf. 63337000. Vi er klar med vejledning i forbindelse med bredbåndspuljen 2022.