Det skal du medbringe i Borgerservice • NemID • Enten gyldigt pas, kørekort eller opholdstilladelse med billede. Du kan også medbringe to af følgende dokumenter i stedet: Personattest, dåbs-/fødselsattest, sundhedskort (syge-sikringskort), bopælsattest.
Udover gyldig legitimation skal du: Svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registret) eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig. På den måde kan vi sikre, at vi udleverer MitID til den rigtige person.
Hvis du ikke er dansk statsborger eller kun har boet i Danmark i kort tid, har vi måske ikke nok oplysninger om dig i CPR-registeret til kontrolspørgsmålene. Derfor bør du for en sikkerheds skyld tage et vitterlighedsvidne med. Vidnet skal være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer og medbringe egen gyldig billedlegitimation samt sit NemID eller MitID. Vidnets MitID skal være oprettet mindst 10 dage i forvejen.
Sådan kan du forberede dig: Du skal vælge et bruger-ID, når du får oprettet MitID. For at gøre MitID så sikkert som muligt, skal bruger-ID’et være svært at gætte for andre. Du kan ikke bruge dit CPR-nummer. Læs mere om regler for bruger-ID på mitid.dk.
Hvis du gerne vil bruge MitID-appen, kan du spare tid i Borgerservice ved at hente den, inden du kommer. Find den i App Store og Google Play.
Har du fået en MitID-tidsfrist i din netbank, og har du svært ved at finde en tid i Borgerservice, inden fristen udløber? Så ring til telefonsupporten i din bank og bed om at få udsættelse. Find nummeret her: www.MitID.dk/bank.
MitID efter 31. oktober 2022
Udrulning af MitID går nu ind i sin afslutning. Efter 31. oktober 2022 kan man ikke længere oprette MitID i sin bank, ligesom man heller ikke kan bruge NemID i banken eller til at godkende kortbetalinger på nettet. Dog kan man fortsat benytte NemID til alle offentlige og nogle private selvbetjeningsløsninger, men MitID er nu den primære ID-løsning i Danmark.
Over en periode vil man opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID – og vil man gerne fortsat kunne betjene sig selv på nettet, så skal man have MitID.
Efter 1. november 2022 kan man oprette MitID på følgende måder:
- På MitID.dk – med sit NemID (MitID.dk/nemid)
- I MitID appen – med sit pas (MitID.dk/faa-mitid-med-pas)
- I Borgerservice – med gyldig legitimation (MitID.dk/legitimation)
Læs mere om MitID på borger.dk
Gå til MitID herKontakt os
Har du spørgsmål til MitID?
Åbnings- og telefontider