Ældreboliger

Er du ældre, og kan du ikke klare dig i dit nuværende hjem, fordi du har behov for en bolig, der er særligt indrettet med elevator og plads til kørestol? Eller er du afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet? Da skal kommunen tilbyde dig en egnet bolig.

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af boliger til ældre, samt hvordan og hvornår du kan få en bolig, og hvad det koster at bo i boligen.

Typer af bolig til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

En ældrebolig er til dig, der har brug for en bolig, som har en elevator og plads til kørestol.

Hvis du er afhængig af omsorg flere gange i døgnet eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje, kan du søge kommunen om en plejebolig eller en plads på et plejehjem.

Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, har du også mulighed for at vælge en friplejebolig på et friplejehjem. En friplejeboliger et boligtilbud udbudt af private.

Der findes plejehjem, plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner. I nogle kommuner findes også friplejehjem. På Plejehjemsoversigten kan du finde information om plejehjem, plejecentre og friplejeboliger herunder information om det enkelte steds værdier, aktiviteter og faciliteter mm.

• Plejehjemsoversigten

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig opføres efter almenboligloven og udgør en selvstændig lejebolig, der både kan været ejet og drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner.

En ældrebolig er indrettet specielt til ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Ældreboliger skal i sin indretning være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnede for gangbesværede. En ældrebolig skal herudover være indrettet med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Der er ikke tilknyttet personale til en ældrebolig, som der er til en plejebolig, så du skal være i stand til at klare dig hjemme uden hjælp det meste af døgnet. Bliver du visiteret til en ældrebolig, kan du samtidig blive visiteret til hjemmehjælp, hvis du fx har behov for praktisk hjælp eller behov for hjælp til personlig pleje og madservice.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til en ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Du har derfor ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi du har nået en høj alder.

Kommunen skal anvise ældreboligen til den borger, der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten. Der er derfor ikke nogen ventegaranti på ældreboliger. Får du tilbudt en bolig, har du ofte kort betænkningstid.

Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Vælger du at afvise et tilbud, mister du ikke retten til en anden ældrebolig, men kommunen vil foretage en vurdering af, om du fortsat tilhører målgruppen for en ældre og handicapegnet bolig.

Hvis du ikke længere har et aktuelt behov og dermed ikke tilhører målgruppen, vil du ikke få tilbudt flere boliger og skal søge på ny, hvis du får behovet. Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune skal du dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. Læs mere under ”Frit valg”.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig?

Som beboer i en ældrebolig er du lejer og derfor har du en lejekontrakt og skal ved indflytning betale indskud, husleje samt udgifter til el og varme. Du kan søge kommunen om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Hvis du har behov for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte kommunen. Pårørende, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen.

Før du kan få tildelt en bolig, skal kommunen tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation. Vurderer kommunen, at du har behov for en bolig, vil kommunen visitere dig til en bolig. At blive visiteret betyder, at du er berettiget og derved godkendt til en bolig.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der findes selvbetjeningsløsninger, hvor du kan ansøge om en plejebolig/ældrebolig. Du kan se om kommunen tilbyder en selvbetjeningsløsning ved tryk på ”Start”.

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, plejebolig eller en plads på et plejehjem har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig kommunen. Du har også ret til at ønske at flytte til en ældrebolig, plejebolig eller plejehjem i en anden kommune, hvis du opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen

Frit valg kan fx være relevant, hvis du gerne vil flytte tættere på dine børn, der bor et andet sted i landet.

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt plejehjem eller plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste.

En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere. Borgere, der ønsker at flytte til en anden kommune, har dog i særlige tilfælde ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Særlige tilfælde udgør

• et hensyn til at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen
• religiøse grunde
• et behov for at blive optaget i et særligt tegnsprogsmiljø for døve
• for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager