Kostvejledning - Gruppeforløb for overvægtige

Få viden om mad og motion i gruppeforløb for overvægtige. Du får redskaber til at finde varige livsstilsændringer.

Kostvejledningen foregår i grupper og startes op med en individuel startsamtale, hvor vi taler om mål, motivation og parathed til at ændre vaner.

I kostvejledningen tager vi udgangspunkt i de officielle kostråd. Du vil blandt andet få viden om mad og motion, en guidet indkøbstur i et supermarked og redskaber til at finde varige livsstilsændringer. Du får hjælp og støtte til at arbejde med dine vaner i dit tempo og sætte dine personlige mål samt mulighed for at dele erfaringer med andre deltagere.

Kostvejledningen foretages af en klinisk diætist.

Tilbuddet er for dig, der

  • er overvægtig med et BMI ≥ 30
  • er overvægtig har et BMI ≥ 25 og har en kronisk sygdom

Tilmelding
Hvis du er overvægtig, kan du henvises af egen læge eller selv tage kontakt til den kliniske diætist. For tilmelding, send en mail med navn og telefon nr. til e-mail sundhedogtraening@nyborg.dk

Hvis du har en kronisk sygdom skal du tage kontakt til din egen læge, der kan henvise dig til kostvejledningen. Når Nyborg Kommune har modtaget henvisning fra din egen læge, vil du blive kontaktet med henblik på nærmere aftale.

Tid og sted
Der er løbende optag henover hele året.
Kostvejledningen foregår i Sundhed og Træning, Skaboeshusevej 100D, Nyborg.

Kontakt os

Har du spørgsmål til gruppeforløb for overvægtige?

Sundhed og Træning
Skaboeshusevej 100 D - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider