Mestringskursus i smertehåndtering

Kurset er for dig, der oplever kroniske smerter. På kurset arbejder vi i fællesskab med viden, indsigt og værktøjer, som kan hjælpe dig med at håndtere de smerter du oplever og de udfordringer, der følger med.

Mand med rygsmerter

På Smertehåndteringskurset i Nyborg Kommune finder vi sammen nye løsninger, der kan hjælpe til at håndtere de smerter og de ledsagesymptomer, du oplever. Du møder andre, som oplever de samme symptomer eller udfordringer som dig. Der er fokus på de udfordringer, som relaterer sig til livet med kroniske eller vedvarende smerter, frem for selve diagnosen.

Eksempler på værktøjer og emner er:

  • viden om hvad smerter er, herunder hvad der sker i kroppen, når man oplever smerter
  • teknikker til fysisk og mental smertehåndtering
  • balance mellem aktivitet og hvile, samt arbejde med accept af begrænsninger
  • viden om fysisk aktivitet og smerter
  • redskaber til håndtering af vanskelige følelser og frustrationer i relation til oplevede smerter
  • konstruktiv kommunikation med fx pårørende eller sundhedspersonale samt aktivering af netværk.

Kurset er for dig, der lider af kroniske eller vedvarende smerter, og hvis du oplever at smerterne begrænser dig i din livsudfoldelse.

Der starter nye kurser ca. 3 gange årligt. Kurset foregår fredage kl. 10-12 på Skaboeshusevej 100B, 5800 Nyborg.

Hvis det kunne være noget for dig, er du velkommen til at kontakte Sundhed og Forebyggelse for en uforpligtende snak.  

For tilmelding eller yderligere oplysninger, kontakt
Sundhed og Forebyggelse på tlf. 6333 8110/5159 9166, e-mail: sund@nyborg.dk

Kontakt os

Vil du vide mere om mestringskursus i smertehåndtering?

Sundhed og Forebyggelse - Mestringskurser i smertehåndtering
Skaboeshusevej 100 B - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider