Endelig vedtagelse af Lokalplantillæg nr. 1 for ændring af boligtyper, til Lokalplan nr. 342
Boligområde ved Hyrdegyden.
Afgørelse
Nyborg
12. november 2025
15. oktober 2025
Tillægget har til formål at sammenlægge to delområder i lokalplan nr. 342, delområde 1 og 2. Med tillægget vil der fremover være ét samlet delområde, delområde 1. Delområde 1 vil udelukkende kunne anvendes til rækkehuse (tæt-lav boligbebyggelse). I lokalplan nr. 342 var det kun muligt at opføre etageboliger i delområde 2.
Muligheden for at etablere etageboliger udgår ved den endelige vedtagelse af dette tillæg, da tillægget ophæver delområde 2 og dermed anvendelsesbestemmelsen for etageboliger.
Tillægget giver også mulighed for at etablere et fælleshus på 200 m² og et orangeri på op til 100 m² til områdets beboere. Tagbeklædning på sekundær bebyggelse skal udføres med enten stålplader, tagpap eller sedum.
Derudover gives der mulighed for at etablere en stiforbindelse langs planområdets nordlige grænse.
Ændringer i forhold til forslaget
Byrådet har vedtaget lokalplantillægget uden ændringer.
Her kan du se planerne
Lokalplantillæg nr. 1 for ændring af boligtyper, til Lokalplan nr. 342
Lokalplanen er bindende
Byrådet har 7. oktober vedtaget lokalplantillæg nr. 1 for ændring af boligtyper, til lokalplan nr. 342.
Efter offentliggørelsen 15. oktober må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.