Der kan søges én gang årligt fra §§18 og 79-puljen. Ansøgningsfristen er 1. oktober.
Læs mere om ansøgningsproceduren under 'Sådan søger du §§18- og 79-puljen.
Næste frist for ansøgning om tilskud er 1. oktober 2021.
Næste ansøgningsrunde gælder aktiviteter i perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022.
Ansøgningsskemaet sendes til: sundheds-ogomsorgsafdelingen@nyborg.dk
Ansøgningerne bliver politisk behandlet ultimo november 2021. Der kan forventes svar på ansøgningen senest 14 dage efter politisk behandling.
- Find ud af, hvilke aktiviteter du ønsker at søge tilskud til.
- Tjek op på ansøgningskriterierne for §18 eller §79.
- Download det ansøgningsskemaet her og udfyld alle felter.
- Ansøgningsskema (link til Word)
- Ansøgningsskema (link til Word)
- Ansøgningen sendes inden tidsfristen 1. oktober til følgende e-mail: sundheds-ogomsorgsafdelingen@nyborg.dk
OBS! Udviklingspuljen under §18 kan søges løbende hele året. - Du vil modtage en skriftlig bekræftelse for din ansøgning. Såfremt du ikke modtager denne, kontakt venligst Nyborg Kommunes frivillighedskonsulent.
- Ansøgningerne fordeles og sendes til politisk behandling i henholdsvis Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Ældreudvalget. Der kan forventes et skriftlig svar på ansøgning inden udgangen af december. Bemærk, at svaret sendes til den mail, som er tilknyttet foreningen eller organisationens NemKonto og derfor ikke nødvendigvis til den mail, der er opgivet i ansøgningen.
- Midlerne udbetales i starten af det nye år - medio januar til NemKonto.
- Regnskab aflægges af ansøger inden årets udgang. Dertil skal du bruge regnskabsskemaet (link til Word).
- Hvert år i august afholdes der informationsmøde vedr. tildeling af §18- og §79-midler. På dette møde offentliggøres puljernes størrelse samt temaet for udviklingspuljen. Nyborg Kommune opfordrer alle foreninger, der ønsker at søge fra §18- og §79-puljerne til at deltage i mødet.
Ved tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde, skal foreningen fremsende det generelle regnskab inden 1. februar med angivelse af, hvordan midlerne er anvendt.
Frister for indsendelse af regnskab
Ansøgninger 1. oktober 2019 (aktiviteter fra 1. januar 2020 – 31. december 2020) – frist for indsendelse af regnskab er 1. marts 2021.
Ansøgninger 1. oktober 2020 (aktiviteter fra 1. januar 2021 – 31. december 2021) – frist for indsendelse af regnskab er 1. marts 2022.
Ansøgninger 1. oktober 2021 (aktiviteter fra 1. januar 2022 – 31. december 2022) – frist for indsendelse af regnskab er 1. marts 2023.
Beløb, der ikke anvendes til den aktivitet, der er givet tilsagn til, skal tilbagebetales til kommunen.
Nyborg Kommune støtter hvert år lokale aktiviteter, som sigter mod at give ældre borgere en øget velfærd.
Det er Ældreudvalget, som tildeler midler fra §79-puljen. Udvalget ønsker med §79-puljen at sikre, at ældre borgere fastholder og udvikler deres sociale, fysiske og psykiske funktionsevner længst muligt.
Målgruppen
Målgruppen er borgere, der modtager pension og/eller efterløn.
Tilbuddene skal være generelle og tilgængelige for hele den afgrænsede målgruppe, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering af behovet for tilbuddet.
Formål med §79 er:
- At sikre mulighed for, at der også er klub- og aktivitetstilbud i nærmiljøet/de tyndt befolkede områder af kommunen.
- At sikre at ældre og handicappede borgere så vidt
muligt fastholder og udvikler deres sociale, fysiske
og psykiske funktionsevne længst muligt. - At øge og bevare borgerens muligheder for at klare
sig selv fx ved at forebygge forringelse af den
fysiske funktionsevne eller social isolation. - Tilbuddene omfatter aktivitetslignende tilbud i form af
klubvirksomhed, foredrag, sang, dans, studiekreds,
håndarbejde/håndværk, fester, udflugter m.m.
Der ydes følgende former for tilskud:
- Tilskud til aktiviteter, fx til klubber, sang, foredrag.
- Tilskud til husleje, anskaffelser, kurser, mv., fx tilskud til klublokale.
- Tilskud til kørsel
Nyborg Kommune modtager hvert år et tilskud fra Socialstyrelsen til økonomisk støtte af lokalt, frivilligt socialt arbejde. Det vil sige de aktiviteter, som en organisation eller forening driver inden for det sociale eller sundhedsmæssige område.
Midlerne kan søges til aktiviteter, der bygger på en frivillig social indsats og som sigter mod at give borgere en øget velfærd.
I Nyborg Kommune varetages §18-midlerne af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Udvalget ønsker at fremme samarbejdet med lokale frivillige og skabe gode rammer for frivillige.
Det er altid en betingelse, når midlerne uddeles, at den frivillige indsats er kernen i aktiviteterne. Aktiviteterne kan for eksempel være besøgstjenester, mentorordninger, spisevenner, motionsvenner, gruppetilbud, rådgivning, mestringskurser, oplevelser, udflugter, foredrag og aktiviteter tilrettelagt for særlige målgrupper.
Da der ofte modtages ansøgninger med beløb, der samlet overstiger det årlige budget til støtte, vurderes hver ansøgning samlet ud fra en række kriterier med henblik på hel eller delvis støtte
eller afslag.
Kriterier, der indgår i vurdering og eventuel tildeling af tilskud:
- Aktiviteter, der er nyskabende.
- Aktiviteter, som tilrettelægges i et samarbejde mellem flere foreninger.
- Aktiviteter, der er netværksskabende og inddrager borgerne direkte i aktiviteten.
- Aktiviteter, der har et socialt og/eller et sundhedsmæssigt sigte.
- Aktiviteter, der yder en særlig indsats over for børn og unge
- Drift og udvikling, herunder husleje, anskaffelser, kurser m.m.
Kriterier, der indgår i vurdering og eventuelt afslag om tilskud:
- Aktiviteter, der på anden vis modtager støtte fra Nyborg Kommune.
- Aktiviteter, hvor den sociale forening ikke er forankret i Nyborg Kommune.
- Aktiviteter, der ikke primært henvender sig til borgere bosiddende i kommunen.
- Aktiviteter, der kan have et kommercielt sigte.
- Aktiviteter, der er gennemført inden ansøgningsfristen.
- Helt eller delvist betalt medlemskab af en forening.
- Foreninger, der skønnes at kunne gennemføre aktiviteten uden tilskud.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har etableret en udviklingspulje med fokus på særlige temaer, som kan søges løbende hele året.
Der er afsat et årligt beløb på 40.000 kr. til støtte af et eller flere projekter eller en særlig indsats, der har fokus på det sociale område.
Sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger et årligt tema. I 2021 er temaet ensomhed.
Formålet med at temasætte en pulje er at understøtte et særligt strategisk område eller booste en særlig indsats i kommunen. Temaerne vil således følge den politiske dagsorden.
Tema for 2021 er: Ensomhed
Såfremt puljen ikke bliver søgt, kan Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vælge at anvende midlerne til at understøtte aktiviteter, der støtter andre gode formål.
For yderligere tildelings- og vurderingskriterier se §18-puljen. Disse er også vejledende for udviklingspuljen.
- Find ud af, hvilke aktiviteter du ønsker at søge tilskud til.
- Tjek op på ansøgningskriterierne for Udviklingspuljen.
- Download det ansøgningsskemaet her og udfyld alle felter.
- Ansøgningsskema (link til Word)
- Ansøgningsskema (link til Word)
- Ansøgningen sendes til følgende e-mail: sundheds-ogomsorgsafdelingen@nyborg.dk
OBS! Udviklingspuljen under §18 kan søges løbende hele året. - Du vil modtage en skriftlig bekræftelse for din ansøgning. Såfremt du ikke modtager denne, kontakt venligst Nyborg Kommunes frivillighedskonsulent.
- Ansøgningerne fordeles og sendes til politisk behandling i henholdsvis Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Ældreudvalget. Der kan forventes et skriftlig svar på ansøgning inden udgangen af december. Bemærk, at svaret sendes til den mail, som er tilknyttet foreningen eller organisationens NemKonto og derfor ikke nødvendigvis til den mail, der er opgivet i ansøgningen.
- Midlerne udbetales umiddelbart efter politisk behandling ved tilsagn til NemKonto.
- Regnskab aflægges af ansøger inden årets udgang. Dertil skal du bruge regnskabsskemaet (link til Word).
- Hvert år i august afholdes der informationsmøde vedr. tildeling af puljemidlerne. På dette møde offentliggøres puljernes størrelse samt temaet for udviklingspuljen.
Ved tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde, skal foreningen inden udgangen af året, fremsende det generelle regnskab med angivelse af, hvordan midlerne er anvendt. Såfremt der er behov for at se regnskaberne, retter kommunen henvendelse til foreningen.
Beløb der ikke anvendes skal tilbagebetales.
Når du søger tilskud fra §§ 18 og 79-puljerne, registrerer Nyborg Kommune: ansøgers navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Oplysningerne bruges udelukkende til sagsbehandling og evt. kontakt for Nyborg Kommune ifm. tvivlspørgsmål.
Oplysninger opbevares på Nyborg Kommunes webserver indtil sagsbehandlingen er afsluttet, hvorefter de overføres til kommunens fagsystem med dertilhørende arkiverings- og slettefrister.
Her finder du relevante skemaer til brug, når du ansøger om puljemidler
Download alleFordeling af §§18 og 79
Download alleKontakt
Jannie Rasmussen
Frivillighedskonsulent