Nyhed, tilføjet 02. dec. 2021

Brug for en hånd? Lokale frivillige fra Røde Kors Parat hjælper med mindre opgaver

Har du brug for hjælp til at hente medicin, købe ind eller komme til lægen? Eller er du utryg ved at gå ud alene? Så er der hjælp at hente i dit lokalområde.

Det landsdækkende netværk af frivillige hjælpere i Røde Kors Parat træder nemlig til, når nogen har brug for en hjælpende hånd i en kortere periode.
Røde Kors Parat finder en hjælper i dit lokalområde, når du har brug for hjælp for eksempel under genoptræning, ved sygdom, til vaccination, eller når hverdagen brænder på af andre årsager.

En parathjælper er særligt oplagt for dem, der ikke har et netværk af venner og familie i nærheden, som de kan spørge om hjælp.

Hvordan får du hjælp?

Alle kan tilmelde sig på rødekors.dk/parat eller ringe på hverdage på tlf. 3529 9660. Du kan også skrive til parat@rodekors.dk.

Kender du en, der har brug for hjælp, men måske ikke selv er opmærksom på muligheden, så del gerne budskabet.

Vil du selv være en del af Røde Kors Parat som frivillig hjælper, kan du tilmelde dig på rødekors.dk/parat.