Nyhed, tilføjet 19. okt. 2021

Covid-vaccinecenter i Nyborg er åbnet for borgere med booket vaccinetid

Torsdag 28. oktober åbner det lokale vaccinationscenter i Nyborg igen. Alle borgere, der er inviteret til vaccine med 1., 2. eller 3. stik kan blive vaccineret i centeret.

Det er nu muligt igen at blive vaccineret mod Covid-19 i Nyborg. Torsdag 28. oktober åbner det lokale vaccinationscenter ved Nyborg Hallerne hver torsdag i tidsrummet mellem kl. 10-17.

Alle borgere, der ønsker at blive vaccineret i Nyborg, kan bestille tid til vaccinen på www.vacciner.dk. Det er ikke muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling. Der er for nuværende kapacitet til, at 150-200 borgere vaccineres hver torsdag.

Der vil blive vaccineret med både Moderna og Pfizer-vaccinerne.

Du finder vaccinationscenteret på adressen:
Nyborghallerne, Halvej 1, 5800 Nyborg

Du kan læse mere om vaccine-tilbud i Region Syddanmark her