Nyhed, tilføjet 18. okt. 2021

Danmark mangler

Den 6. oktober lancerede Danmarks Idrætsforbund (DIF) en ny platform, der hedder Danmark mangler.

Hensigten med platformen er, at foreningsrepræsentanter og private borgere kan foreslå nye idrætsfaciliteter i deres kommune.

Det kan f.eks. være:

  • hvilke løbestier, der mangler lys på.
  • hvilke små græsarealer, der blot mangler fodboldmål for at kunne anvendes til fodboldtræning.
  • hvilke nye boligområder, der mangler en idrætshal.
  • hvilke parker, der mangler en træningsstation.

Se en kort video om initiativet her

DIF ønsker med ”Danmark mangler” at få de gode forslag frem i lyset for at understøtte kommunernes strategiske beslutninger om renovering, modernisering og bygning af idrætsfaciliteter. De konstruktive forslag skal hovedsageligt tjene som supplement til hver kommunes facilitetsdata, facilitetsstrategi og andre politiske beslutninger på idræts- og fritidsområdet.

Håbet er derfor, at mange vil bidrage med forslag, så alle kommuner efterfølgende har en række relevante forslag at arbejde videre med.

Platformen holdes åben for nye forslag frem til kommunalvalget 16. november 2021, hvor efter man fortsat vil kunne se de indkomne forslag. Herefter samles der op og sendes forslag afsted til kommunerne.

Du kan læse mere om den nye platform på DIF's facebookside