Nyhed, tilføjet 11. nov. 2021

Ekstraordinært åbent til brevstemmeafgivning

I morgen fredag 12. november 2021 er det sidste mulighed for at brevstemme.

I den forbindelse holder Borgerservice ekstraordinært åbent helt frem til kl. 19 - dog kun for brevstemmeafgivning.

Du behøver ikke at vente på at få dit valgkort tilsendt for at kunne brevstemme. Hvis du ønsker at stemme, inden du modtager dit valgkort, skal du blot medbringe legitimation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.