Nyhed, tilføjet 23. maj 2022

Gode Liv-Prisen 2022

Nyborg Kommune og Nordea Nyborgs Gode Liv-Pris 2022 blev fredag 20. maj tildelt Asoth Verrasingham, Nyborg Karateklub.

Prisen har til formål at anerkende modtagerens initiativ og særlige gode indsats til gavn for Nyborg Kommune eller kommunens indbyggere. 
Prisen i 2022 gives til en person, som gennem sit virke og store engagement, er med til at sikre gode og aktive oplevelser for mange mennesker her i kommunen.  
Asoth Veerasingham formår at skabe klubånd, disciplin og resultater på en gang, godt hjulpet af resten af klubbens dygtige trænere og grundlægger. 
Medlemmerne af klubben bliver udstyret med en utrolig kondition, disciplin, selvværd og tro på egne evner som de kan nyde godt af resten af livet.
Selv under Coronaen hvor mange aktiviteter og klubber blev lukket ned, formåede han at sørge for et stort sammenhold med løbeprogrammer, bankospil og kahoot konkurrencer på nettet så alle stadig følte at de var en del af klubben.  
Når man møder Asoth på gaden og i klubben bliver man altid mødt med et stort smil og en lille snak, og han er en ildsjæl som vi kan være stolte af at have her i kommunen.
Som borgmester, er jeg meget glad for at vi i Nyborg Kommune har så mange frivillige ildsjæle og sådan en er Asoth Veerasingham.  
Prisen består af en mini skulptur af ’Stenblomsten’ støbt i bronze suppleret med et kontantbeløb på kr. 5.000,- doneret af Nordea banken Nyborg. 
Vi ønsker stort tillykke med prisen.
Kenneth Muhs, borgmester