Nyhed, tilføjet 29. juni 2022

Midlertidig omkørsel - Fynsvej lukkes fra 07:00-17:00

I morgen torsdag 30. juni lukkes en mindre del Fynsvej midlertidigt fra 07:00-17:00. Der er tale om stykket på Fynsvej mellem Lindenborgvej og Ladegårdsvej.

Det sker, fordi der arbejdes på Fynsvej, hvor der blandt andet bliver gjort klar til en festlig gårute ind mod byen, som vores gæster får glæde af på lørdag.
Der etableres omkørsel med tydelig skiltning på stedet. Den midlertidige vejspærring og omkørsel forventes ikke at skabe trafikale problemer.

Hvad betyder det for mig?

  • Fynsvej lukkes mellem Lindenborgvej og Ladegårdsvej fra 07.00-17.00 i morgen torsdag 30. juni.
  • Beboere fra Jagtenborg kan køre lige over i rundkørslen og fortsætte ud af Lyøvej.
  • Industrikvarteret og boligkvarteret syd for Fynsvej kan i tidsrummet benytte sig af adgang via Bøjdenvej.
  • Kommer du fra afkørsel 46 / Nyborg V etableres der omkørsel ad Romsøvej og frem til krydset ved Nyborg fængsel (Ladegårdsvej/Bøjdenvej/Vindingevej/Fynsvej).

Fynbus, beredskabet og hjemmeplejen vil kunne benytte Fynsvej i hele tidsrummet.

Har du spørgsmål om vejspærringerne i Nyborg i forbindelse med Tour de France, kan du læse mere og se et samlet kort over dem på www.nyborg.dk/trafik