Nyhed, tilføjet 17. juni 2022

Nyborg er pyntet op til Tour de France - følg med her

I takt med vi nærmer os 2. juli, hvor Nyborg er målby for Tour de France, bliver byen gradvist pyntet op med gule, grønne og rødprikkede farver, cykler, flag og meget, meget mere.

Du kan efterhånden ikke have undgået at lægge mærke til de gule cykler, rødprikkede flag og cykeltrøjer på snor rundt omkring i byen. Det er hele Nyborg, der er gået sammen om at pynte op til Tour de France, hvor folk fra hele verden kommer til byen.

Lokale virksomheder, foreninger, institutioner og borgere har selv taget initiativ og fyldt butiksvinduer, facader, altaner, gågader, haver, m.m. med forskellige flotte og finurlige Tour de France-udstillinger.

Mange har allerede taget del i udsmykningen af byen med egne kreative påfund, og der kommer hele tiden flere og flere til - og du kan også stadig nå at male din egen cykel gul til altanen, fylde haven med gule blomster, hænge flag i vinduet eller noget helt fjerde.

Se en masse billeder af al den herlige pynt og ”citydressing” på facebooksiden ”vi mødes om touren – nyborg 2022”