Strategi for I-sikkerhed

Det er et krav, at kommunerne, som dataansvarlige myndigheder, sikrer beskyttelse af personoplysninger.

For Nyborg Kommune er det vigtigt, at vores borgere til enhver tid kan stole på, at de trygt kan overlade deres fortrolige data til kommunen. Kommunens troværdighed på sikkerhedsområdet må derfor ikke kunne drages i tvivl.

Byrådet har det endelige politiske ansvar for, at kommunen håndterer borgeres, virksomheders og øvrige offentlige myndigheders informationer på betryggende vis. Hertil er der udarbejdet en informationssikkerhedsstrategi, der sammen med operationel organisering og styring samt kodeks, danner grundlaget for det daglige arbejde med sikker håndtering af informationer i Nyborg Kommune.