Beredskabs- og akutnumre

Her finder du de vigtigste telefonnumre, hvis du står og har akut behov for hjælp.

Alarm 112

Du skal ringe 1-1-2, hvis du har akut behov for

  • politiets udrykning
  • ambulance
  • brandvæsen
  • miljøberedskab

Nyborg Forsyningsservice

Har du en akut henvendelse vedrørende alarm på spildevandspumpe, manglende drikkevand eller svigtende fjernvarme, skal du ringe på Nyborg Forsyningservices vagttelefon 6331 5000.

Børne- og Familieafdelingen

Ved akut behov for støtte til børn eller unge udenfor Nyborg Kommunes åbningstid, skal du kontakte politiet på telefon 1-1-4, som herefter vil kontakte den sociale bagvagt i Børne- og Familieafdelingen.

Indenfor åbningstiden kan Børne- og Familieafdelingen kontaktes på 6333 7000.

Er du bekymret for et barn så læs her

Lægevagt, skadeklinik og skadestue

Hvis du bliver alvorligt syg udenfor din egen læges åbningstid og har behov for akut behandling, skal du kontakte lægevagten på telefon 70 11 07 07.

Læs mere om lægevagten på Region Syddanmarks hjemmeside

Akut tandlægevagt

Hvis du får brug for akut tandlægehjælp udenfor din egen tandlæges åbningstid, kan du kontakte den akutte tandlægevagt på telefon 99 44 08 09.

Læs mere om tandlægevagten på Region Syddanmarks hjemmeside.

Aktuttilbud ved psykisk krise

Akuttilbuddet er til dig, der oplever en akut psykisk krise. Det kan være, at du har stress, oplever angst, har en sindslidelse eller er pårørende til et menneske, der har det psykisk svært.

Du kan henvende dig telefonisk døgnet rundt, alle ugens dage på tlf. 2460 1210.

Du kan også skrive til e-mail: kontaktakuttilbud@nyborg.dk. Vi tjekker mailen tre gange i døgnet, og du vil få svar på din henvendelse indenfor 1 døgn.

Du kan møde op i Akuttilbud Nyborg mellem klokken 8-22 på Helgetoftevej 14a i Nyborg.

Det kræver ikke henvisning eller visitering. I akuttilbud Nyborg møder du professionelle medarbejdere, der har erfaring med at støtte mennesker i psykisk krise.