Aktiviteter og underholdning

Planlægningen af aktiviteter og underholdning til Royal Run ’23 i Nyborg 29. maj er godt i gang.

Vi ser frem til en royal løbefest, hvor hele byen vil summe af energi. Langs ruterne og i bymidten vil der være festlige tiltag, musik og underholdning.

Der vil være masser at opleve – både for deltagere og publikum.

Du kan være med

Royal Run i Nyborg er for alle, og der er altid plads til flere gode ideer og endnu mere fantastisk underholdning.

Hvis du har lyst til at bidrage til festen på den ene eller anden måde, eller har en unik ide, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Det kan for eksempel være du kan spille guitar eller er en haj til at jonglere. Eller måske er du medlem af et samba orkester eller har perfektioneret din mavedans?

Skriv til os på royalrun@nyborg.dk og beskriv kort din ide, hvis du på den ene eller anden måde ønsker at bidrage til løbefesten 2. pinsedag.

Vi mødes til Royal Run i Nyborg 29. maj 2023.

Gang i gaden

Vi sætter Gang i gaden til Royal Run og fylder bymidten i Nyborg med et festfyrværkeri af aktivitet og bevægelse for alle.

Det kan du læse meget mere om her