Regulering af råger

Nyborg Kommune modtager en del henvendelser fra borgere og er opmærksom på de gener beboerne i Nyborg Kommune oplever fra rågekolonierne. Derfor søger administrationen at imødekomme de henvendelser vi får.

Da rågen er beskyttet under EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, kan der ikke indføres jagttid på fuglen, og der er dermed forbud mod at nedskyde den. Der er dog mulighed for at ansøge om reguleringstilladelser hvis et eller flere af følgende punkter opfyldes:

Rågekolonien udgør en fare for menneskers sundhed (primært støjgener)
Der er risiko for smitte til mennesker og husdyr
Kolonien udgør fare for luftfartssikkerheden
Der forefindes i området flora eller fauna der skal beskyttes
Der sker skader på afgrøder eller husdyr

Der kan ikke reguleres udelukkende på baggrund af skade på ejendom, såsom bygninger, biler, anlæg mm.

Kun grundejeren kan søge om at regulere på et område.

Råger

Rågen er i nogles øjne en smuk og intelligent fugl, og det kan være ganske underholdende at observere dem. Tilmed kan de også fungere som nyttefugl, da de er effektive til at fjerne skadelige dyr, som f.eks. larver, i jorden med deres lange kraftige næb. Samtidig har det også vist sig, at rågekolonier kan tiltrække flere arter af småfugle og egern ses også i højere antal i områderne.

Selvom det alt sammen lyder godt, har de store mørke fugles tilstedeværelse desværre også en mindre smuk side. I mødet mellem natur og mennesker opstår der ofte situationer, der kan være uhensigtsmæssige. I rågernes tilfælde er det særligt larm der er tilbagevendende problem, og dette anses som værende en risikofaktor for menneskers sundhed. Rågerne i sig selv er altså ikke sundhedsskadelige, men larmen fra store kolonier kan være generende. I de store kolonier samler rågerne sig i store flokke hvor de overnatter, og både når de vågner og inden de går til ro i de sene aftentimer, skal der ”snakkes” om dagens begivenheder. Rågesnak er desværre meget højlydt og skræppende, og langt fra alle nyder lyden. Derudover ses problemer med store mængder af afføring, ligesom rågerne også kan gøre skade på f.eks. afgrøder når de fouragerer.

Rågen tilhører kragefuglene sammen med f.eks. ravne, alliker og husskader. Fuglen kan kendes på den sorte fjerdragt og det nøgne næb. Deres føde består af både larver, insekter, snegle, korn kartofler, bær mm., som de samler i det åbne landskab.
Fuglene bor i store kolonier, der består af flere reder. I vinterhalvåret bruges kolonierne udelukkende til overnatning, hvor rågerne kan ses (og høres) flyvende skræppende over træerne, før de sætter sig til ro for natten. I marts til april påbegynder kolonien redebygning, hvor de samler kviste og grene der placeres højt i løvtræerne. Når rederne er klar lægges der 3-5 æg i en grønlig farve med brune pletter.

Reguleringsmetoder

Når der skal reguleres råger, er der flere måder at gøre dette. Nedenfor finder du informationer om de enkelte metoder.

Regulering af voksne råger udenfor yngletid

Der kan søges tilladelse til at regulere voksne råger fra 15. januar til 15. marts. Ansøgning kan tidligst indgives 15. december året før. Der kan kun reguleres på rågekolonier indenfor 200 meter af beboelsesejendomme, eller for at hindre markskader. Der kan stilles krav til anden afværgemiddel, som desuden også skal være til stede under reguleringsperioden. Afværgemidlerne kan være larm og/eller fugleskræmsler.

Der gives kun tilladelse til at regulere et mindre antal råger. Det kan være svært regulere de voksne råger, da man typisk kun nedlægger få ad gangen. Derfor er formålet heller ikke at udrydde en koloni, men at forstyrre den nok til den flytter sig inden der bygges reder. At skræmme en koloni væk kan dog også være meget omstændigt, når den først har besluttet sig for et område. Derfor skal skræmmeeffekten ske flere gange over lang tid for at kunne se et resultat. Skulle kolonien flytte sig, er der sandsynlighed for den samler sig et nyt sted eller spreder sig i flere mindre kolonier, der derefter kan vokse sig større. Det kan derfor ende med at skabe flere gener end før, og derfor skal regulering af råger ske efter grundig vurdering.

Regulering af rågeunger uden for reden

Rågeunger kan reguleres mellem 1. maj til 15. juni. Der kan tidligst søges om tilladelse 1. april. Regulering kan kun ske hvis der er skade på marker, eller sundhedsgener (støj) i et område indenfor 200 meter fra bebyggelse. Der er ikke krav om afværgemidler da man så risikerer at skræmme de voksne råger væk og ungerne dermed sulter eller dør af kulde i reden.
For at have en effekt skal der sigtes efter mindst at skyde 3 unger per rede.

At regulere rågeunger kan være problematisk. Rågerne bygger typisk deres reder i høje løvtræer som f.eks. bøgetræer, ask eller eg. Især bøgetræerne springer tidligt ud, og det kan derfor give problemer med sigtbarheden, da jægerne ikke kan se ungerne gennem de nye blade. Ask og eg er lidt senere om løvspring, og derfor er det lettere at regulere på unger i disse træer.

Ungerne må kun reguleres når de befinder sig uden for reden.

Regulering af reder

Der kan søges om tilladelse til at fjerne reder hele året. Metoden er ikke anvendt så meget, da rederne kan være svære at komme til, og det samtidig er nødvendigt med flere gentagelser over en længere periode, da der hurtigt reetableres reder. Der må ikke fjernes reder med unger eller æg, som næsten er færdigudrugede. Første redenedtagning skal ske inden æglægning, og kræver at alle reder i træet (eller kolonien) fjernes. Har man påbegyndt nedtagning og fjernelse af reder, må der ikke gå længere end 14 dage inden næste redenedtagning i samme træ. Derfor kan det være en god ide at markere hvilke træer man arbejder med.

Områder for regulering i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune har særligt fokus på tre områder, hvor der opleves store gener fra rågekolonier. Fælles for kommunes arealer er, at de alle reguleres af Nyborg Jagtselskab. Områderne omfatter:

Provst Hjortsvej
Christianslundsskoven
Teglværksskoven

Provst Hjortsvej

Ved Provst Hjortsvej forefindes en spredt koloni af råger i de høje løvtræer, samt på matriklen bagved kommunes. Hele området ligger inden for 200 meter af beboelsesbygninger, og der reguleres årligt unger i området.

Der reguleres på baggrund af sundhedsmæssige forhold ved Børnehuset Tumlebillen, der er plaget af meget afføring på legepladsen og ved indgangen. Derfor søges der ligeledes om tilladelse til at fjerne rederne ved vejen samt over legepladsen.

Til vinter laves der en grundig vurdering af nødvendigheden for at forsøge at regulere voksne råger i selvsamme område. Målet er at skræmme rågekolonien væk fra børnehave og musikhus.

Område ved Provst Hjortsvej
Oversigt over Kommunes areal på Prost hjortvej (markeret med brun), de sort skraverede områder er træer som der søges om at fjerne reder fra.

Christianslundsskoven

Teglværksskoven

Der findes en større rågekoloni i den nordøstlige del af skoven, samt spredte mindre kolonier rundt om i skoven. I teglværkskoven reguleres der årligt råge unger, da det vurderes at disse udgøre en sundheds risiko i form af støjgener til skolen, samt de mange nye boliger i området.

Denne regulering sker inden for 200 m af beboelsesbygninger, og har sin største fokus i den vestlige del af skoven. Det har betydet der har samlet sig en stor råge koloni i den østlige del af skoven, da rågerne har samlet sig fra andre dele og der til. Dette område reguleres ikke, da det ligger uden for hvor der kan søges tilladelse til. Område ved Teglværkskoven
Der reguleres årligt råge unger på kommunes matrikler (markeret med brunt) i Teglværkskoven. Dog ikke i det skraverede område da dette ligger længere væk end 200 m fra beboelse.