
Jobshadowing i Island i november 2025
Islandsk inspiration: Sproglig chancelighed fra dagtilbud til skole.
På Island er målet, at alle børn møder skolen med stærke sproglige kompetencer på islandsk. For at få indblik i, hvordan der arbejdes målrettet med dette, deltog to dagtilbudsledere og fire pædagoger fra Nyborg Kommune i jobskygning med Erasmus+ i Reykjavik fra 18.–21. november 2025.
I Reykjavik er sproglig chancelighed et centralt fokus, og der arbejdes systematisk for at sikre, at alle børn – uanset etnicitet og sproglig baggrund – får de bedste forudsætninger. Det sker blandt andet gennem bedre normeringer og kortere åbningstid i dagtilbuddene.
Pædagogerne har desuden mellem 7 og 10 timers ugentlig forberedelsestid. Denne tid bruges til at planlægge og målrette et sprogligt og matematisk læringsmiljø, der tager afsæt i børnenes individuelle behov og udfordringer.
Børnene inddeles i små grupper gennem hele dagen. Det sikrer, at alle børn bliver set, hørt og aktivt inddraget, og at de oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Under besøget i dagtilbuddene Holt og Ösp oplevede vi både rolige voksne og rolige børn, som udviste stor omsorg, respekt og tolerance for hinanden. Det efterlod et stærkt indtryk af, hvordan gode rammevilkår og målrettet pædagogisk arbejde kan understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Finansieret af Den Europæiske Union. Synspunkter og meninger er dog kun forfatterens(erne) og afspejler ikke nødvendigvis EU's eller Nyborg Kommune. Ingen af dem Den Europæiske Union eller den bevilgende myndighed kan holdes ansvarlig for dem

















