Søg
En børnetegning lavet af en familie
Foto © Nyborg Kommune

Familiestuen og familiegruppen – et gruppeforløb for forældre og børn

Familiestuen er et frivilligt gruppeforløb for familier i dagtilbud eller indskolingen, der ønsker at styrke relationerne og trivslen i hjemmet. Gennem fælles aktiviteter og refleksioner arbejder hele familien sammen om at skabe positive forandringer i hverdagen.

Formålet

Formålet med Familiestuen er at støtte familier i at udvikle og forbedre deres indbyrdes relationer. Gennem observationer og fælles aktiviteter får forældre og børn mulighed for at identificere og ændre uhensigtsmæssige mønstre, styrke deres samspil og skabe en mere harmonisk hverdag.

Målgruppe

Tilbuddet henvender sig til familier med børn, hvor forældrene oplever:

  • Hyppige diskussioner og forhandlinger, der påvirker hjemmets stemning og forældrenes overskud.
  • At barnet ofte er usikkert, utrygt eller har svært ved at være adskilt fra forældrene.
  • At barnet ikke trives hjemme eller i institutionen, uden at årsagen er klar.
  • Vanskeligheder ved at finde de bedste måder at støtte og hjælpe barnet på.

Forløbets indhold:

  • 13 mødegange af 3 timer, afholdt sidst på eftermiddagen. Hver mødegang afsluttes med fælles aftensmad.
  • Deltagelse af hele familien, inklusive søskende.
  • Grupperne består af 4-6 familier og ledes af to pædagoger.
  • Mulighed for brug af videooptagelser som redskab til refleksion.
  • Tre temadage kun for forældre, hvor erfaringer og holdninger udveksles.
  • Opstartsmøde med forældre og eventuelt personale fra barnets institution/skole for at udarbejde en arbejdsplan med konkrete mål.
  • Midtvejs- og afsluttende møder med deltagelse af både forældre og børn.

Kontakt os

Har du spørgsmål?