
Småbørnsklubben – et fællesskab for småbørnsfamilier
Småbørnsklubben er et gratis tilbud til familier med børn i alderen ca. 0–6 år. Klubben skaber et trygt og uformelt fællesskab, hvor forældre og børn mødes om leg, nærvær og fælles oplevelser.
I Småbørnsklubben er der fokus på barnets trivsel og på samspillet mellem barn og forælder. Aktiviteterne foregår i børnehøjde og kan fx bestå af leg, sang, bevægelse og hyggelige stunder sammen. Når vi mødes, spiser vi også aftensmad sammen.
Småbørnsklubben giver forældre mulighed for:
- at være sammen med deres barn i rolige og trygge rammer
- at møde andre familier i samme livsfase
- at få inspiration til leg og samvær i hverdagen.
Tilbuddet drives i samarbejde med Red Barnet og varetages af frivillige.
Det er gratis for hele familien at deltage. Det kræver blot, at I har et barn i alderen 0-6 år.
Undervejs får klubben besøg af fagpersoner, som står for inspirerende og sjove aktiviteter. Det kan være en sundhedsplejerske, en tandplejer, en pædagog eller fritidskonsulent.
Tid, sted og tilmelding
Hvor?
Daginstitution Ravnkæret, Ravnekærlund 1, 5800 Nyborg.
Hvornår?
Hver torsdag fra uge 11-24 kl. 16.30 – 18.30 (ferie uge 14 og 20).
Tilmelding
Skal I være med? Ring til Sundhedsplejen og bliv tilmeldt næste forløb på tlf. 6333 68 57.
