Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet - Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3 (1)
Med støtten får forældre redskaber til selv at klare hverdagen med deres barn og skaber en god og tryg hverdag med sunde og udviklende samværsrelationer forældre og børn imellem.
Hvis du vil vide mere...
Kvalitetsstandard ved kontaktperson
Før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning af barnets/den unges støttebehov jf. barnets lov § 19 eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 20. I ganske særlige tilfælde hvor støtten ikke kan afvente vil støtten kunne gives sideløbende med, at der udarbejdes en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.
Der tages afsæt i børne- og ungepolitikkens tema ”Omsorg, tryghed og trivsel”, hvor der står ”Børn og unge skal derfor understøttes i et sundt og trygt liv gennem hele deres opvækst og i deres forskellige møder med de kommunale tilbud.”
Formålet med indsatsen er, at forældrene får redskaber til selv at klare hverdagen med deres barn og skaber en god og tryg hverdag for deres barn med sunde og udviklende samværsrelationer forældre og børn imellem, herunder at:
- Yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter
- Støtte op om familier, der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen
- Støtte op om børnenes trivsel
Støtten kan også være af kompenserende karakter.
Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene skønnes at have brug for støtte til i tilstrækkelig grad at drage omsorg for deres barns udvikling og for familien generelt.
Målgruppen kendetegnes eksempelvis ved at være familier, der oplever udfordringer i samspil, trivsel eller i udøvelsen af forældrerollen. Der er tale om eksempler, og listen er således ikke udtømmende. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering:
- Familier der af hensyn til barnets/den unges særlige behov, har brug for støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter
- Familier der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre i et omfang, der truer barnets/den unges trivsel og udvikling
- Familier, hvor der kan være behov for en mere langvarig og kompenserende støtte for at skabe stabilitet og udvikling i barnets og familiens hverdag.
Indsatsen kan kun iværksættes efter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Indsatsen tildeles efter en konkret og individuel vurdering af støttebehovet.
Kontakt med familien består af arbejde i hjemmet, samtaler ud fra dette med forældrene samt deltagelse i møder på skole, dagtilbud m.v.
Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold i indsatsen blandt andet være:
- Konkret hjælp til skabe struktur i dagligdagens praktiske gøremål
- Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet
- Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes udvikling og behov
- Støtte til at sikre, at barnet/den unge dagligt kommer i dagtilbud/skole
- Støtte barnet/den unge i deres udvikling
- Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien
- At forældrene hjælpes til at se og støtte børnene i deres behov
- Kompenserende støtte af længere varighed
Det skal dog altid tilrettelægges, så familien i så vid udstrækning som muligt fortsat har ansvaret for barnets omsorg og på sigt kan klare sig med tilbud i almenområdet.
Støtten tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families udfordringer og ressourcer.
Hjælpen ydes som udgangspunkt på hverdage, men kan også ydes aften og weekender. Der skal i givet fald være et specifikt formål med dette.
Støtten leveres af Nyborg Kommunes Familiehus.
I helt særlige tilfælde, hvor der er behov for en særlig intensiv eller meget specialiseret indsats, kan indsatsen købes hos en ekstern leverandør.
Der følges op senest tre måneder, efter at støtten er igangsat. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske.
Når barnets plan/ungeplanen for indsatsen udarbejdes, tager kommunen samtidig stilling til, hvornår og hvordan den ønskede effekt med indsatsen forventes opnået.
Der kan klages over afgørelsen.
Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen revurderet. Såfremt Nyborg Kommune fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.
Godkendt af Byrådet 25. november 2025.