Mand på et lager der taler i mobiltelefon
Foto © Colourbox
start på hovedindhold

Sygedagpenge hvis du er lønmodtager

Hvis du er syg og lønmodtager, kan du søge om sygedagpenge.

Har du spørgsmål til denne ydelse, er du velkommen til at bestille en tid til at blive ringet op af Ydelseskontoret.

Du kan bestille tid her

Hvis du har brug for hjælp til at bestille en tid, bedes du kontakte os på tlf. 6333 7000.

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du for eksempel bor i et andet EU-land eller flytte inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du opfylde og af følgende beskæftigelseskrav:

  • Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

  • Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagenpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

  • Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.

  • Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.

  • Du er ansat i fleksjob.

Kontakt os

Har du spørgsmål til sygedagpenge?