Elevrådsrejse til Bruxelles februar 2026

For 4. gang har vi haft elevrådsrepræsentanter fra hver af vores kommunale skoler på en Erasmus+ mobilitet i Bruxelles hvor de har samarbejdet med elevrådet fra GO! UNESCO Atheneum Koekelberg.

Rejsen fandt sted i uge 6. Mandag og fredag var rejsedage, hvor elever og lærere fik erfaringer med togrejse, skift og forsinkelser, men alle klarede det med oprejst pande.

Tirsdag startede med speed-dating på skolen, hvor de danske og belgiske elever hurtigt fik mulighed for at snakke med hinanden og spørge ind til forskellige emner. Herefter var der præsentationer, især med fokus på det danske og belgiske skolesystem. Skoledagen sluttede af med at overvære en belgisk lektion i etik, der handlede om menneskerettigheder.

Onsdag bød på lidt af hvert. Dagen startede med introduktion til EU, hvor både de danske og belgiske elever lærte en masse. De skulle også øve sig i at tale om lette og svære emner, som Europa-Parlamentet tager sig af til dagligt.

Der var også en elevrådsworkshop, hvor alle eleverne skulle øve sig i at tage stilling til forskellige udsagn og argumentere for deres holdninger. Det fik rystet gruppen godt sammen og alle fik gode idéer med hjem til arbejdet med elevdemokrati.

Efter frokost blev der arbejdet i skolens egen skolehave. Dejligt med hands-on og praktiske opgaver! Skolehaven er et eksempel på hvad der kan komme ud af elevinddragelse.

Torsdag formiddag tilbragte eleverne i Europa-Parlamentet. Her fik de en rundvisning og et oplæg af Villy Søvndal, der bl.a. fortalte om de aktuelle problemstillinger verden og EU befinder sig i lige nu.

Bagefter var der afslutning på skolen. Alle kan se tilbage på en meget begivenhedsrig uge med ekstremt mange indtryk.

Finansieret af Den Europæiske Union. Synspunkter og meninger er dog kun forfatterens(erne) og afspejler ikke nødvendigvis EU's eller Nyborg Kommune. Ingen af ​​dem Den Europæiske Union eller den bevilgende myndighed kan holdes ansvarlig for dem