Blik for ord - hjælp til læse og skrivevanskeligheder
I Nyborg Kommune har vi ambitioner om at blive en af de bedste kommuner at bo og arbejde i, hvis man har vanskeligheder med læsning og skrivning. Vi stiler mod at skabe en kultur, hvor der kan tales åbent om udfordringer med skriftsprog.
Hvad gør vi i Nyborg Kommune?
Vi tilbyder at hjælpe borgere på flere forskellige måder – både børn og voksne, kommunalt ansatte og ansatte i de private virksomheder med generelle læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblindhed. Vi har blandt andet, i samarbejde med en ekstern leverandør, Ordlab, udviklet nem og tilgængelig hjælp i form af et kort kursus og licens til Ordlabs portal, som hele tiden ajourføres med videovejledninger til den nyeste teknologi/hjælpemidler. Vi gør opmærksom på, at licens til Ordlab ikke giver adgang til alle de programmer, der findes videovejledninger til i portalen.
Nyborg Kommunes tilbud
- borgere kan få tilbud om licens til Ordlab samt introduktion til relevante hjælpemidler via individuelle henvendelser til nøglepersoner på de tre biblioteker eller i borgerservice.
- udvalgte afdelingers medarbejdere i Nyborg Kommune kan få tilbud om licens til Ordlab samt kort kursus i relevante hjælpemidler.
- borgere i Job og Fastholdelses målgruppe får licens til Ordlab og kursus via Erhvervskontoret.
- skolerne i kommunen understøtter særskilt ift. deres opgave med elever i skriftsprogs-vanskeligheder. Der er gennemført kurser i Ordlabs muligheder for relevant personale. Alle elever med behov har mulighed for at få licens til Ordlab.
- Personale fra STU Nyborg har fået kursus, så de kan oprette licens til Ordlab for egne elever.
- ansatte i kommunens private virksomheder med behov tilbydes gratis licens til IT-løsning, og virksomheden sørger selv for afholdelse af kursus.
Kommunale medarbejderkurser
Vedrørende indsatsen for de kommunale medarbejdere, så er vi aktuelt ved at afprøve kort kursusform og licens i udvalgte afdelinger i et puljeprojekt, hvor Ordlab sammen med AOF står for kursusafvikling. Der stilles ikke krav om screening og test for at få hjælp. Indholdet af kursusmålrettes ud fra kursusdeltagernes hverdagsopgaver og tilgængelige enheder, så det er relevante IT-kompenserende hjælpemidler, der underviser bl.a. Her vil der være fokus på læring og tilpasset brug af digitale teknologier, der kan skabe deltagelse og som kan lette hverdagens opgaver ift. læsning og skrivning.
Der vil blive meldt yderligere ud til Store Ledergruppe om, hvordan der kan bookes kurser til medarbejdere, når projektet udrulles helt efter puljeprojektfase. Hvis der er spørgsmål, kan der rettes henvendelse til HR-afdelingen eller Rikke Skouboe Løye, risl@nyborg.dk .
Tilbud til borgere med læse-, skrive- og eller regnevanskeligheder
I samarbejde med AOF, AmuFyn, Dekra og Carelinkgruppen har Nyborg Kommune engageret sig i et projekt som kan hjælpe borgere med læse-, skrive- og / eller regnevanskeligheder.
Vi tilbyder som en start og gratis smartphonekursus. Kurset tager 4 timer og ligger på fredage.
På kurset lærer du at bruge digitale værktøjer, som kan bruges i det daglige.
Værktøjerne kan også bruges selv om man ikke har læse-, skrive- og / eller regnevanskeligheder.
Der tilbydes endvidere en ordblindetest til de som ønsker dette, og for ledige borgere tilbud der også en gennemgang af opkvalificeringsmuligheder som kan tages med hjælpemidler til læse-, skrive- og regnevanskeligheder.
Kurset tilbydes både til ledige og beskæftigede borgere.
Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Trine Gommesen, e-mail: trigo@nyborg.dk , tlf. 2445 3085.
Smartphonekursus

Hvis du vil vide mere
Indsatser særligt omkring ordblindhed
Tjek selv dine læsefærdigheder
Vil du gerne selv teste dine læsefærdigheder, før du eventuelt opsøger vejledning, kan du gå til denne hjemmeside www.selvtest.nu
Testen virker bedst fra en computer og varer omkring 10 minutter. Det er kun dig, der kan se resultatet.
Lette bøger for børn, unge og voksne
På Nyborg Bibliotek kan du låne lette bøger til både børn, unge og voksne. På den måde kan du læse en god historie på dit læseniveau, hvor handlingen samtidig passerer til din aldersgruppe.
Lydbøger
Hvis du er bosiddende i Nyborg Kommune og oprettet som låner hos Nyborg Bibliotek, har du adgang til eReolen, hvor du kan lytte til lydbøger og podcasts. eReolen er inddelt i eReolen GO! for 7-14-årige, eReolen med danske bøger til voksne og eReolen Global med bøger på engelsk og enkelte andre sprog. Alle tre tilbud kan både tilgås direkte på deres hjemmesider eller hentes som app.
Du kan i øvrigt låne lydbøger på MP3-CD på Nyborg Bibliotek.
Man kan se vores tilbud via dette link: https://www.nyborgbibliotek.dk/laesehjaelp
Hvem kan du kontakte for at blive testet for ordblindhed?
Henvend dig til Annette Daugaard Meulengracht i Job og Fastholdelse for yderligere information om dine muligheder på tlf. 6333 7868 eller e-mail: andm@nyborg.dk . Du kan også kontakte VUC Nyborg eller AOF Nyborg for at høre om dine muligheder.
