start på hovedindhold

Plejehjem Egevang

Midt i Ullerslev finder du Plejehjem Egevang – et hjem med 28 lyse plejeboliger, hyggelige haver og et aktivt hverdagsliv. Her skaber vi sammen rammerne for et trygt, selvstændigt og meningsfuldt liv med fokus på fællesskab, trivsel og livskvalitet.

Plejehjem Egevang ligger centralt i Ullerslev og rummer i alt 28 lyse plejeboliger. Af disse har 21 boliger direkte udgang til egen terrasse, mens øvrige boliger har adgang til fælles terrasseområder.

På Plejehjem Egevang er der gode muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter i hverdagen. Vi tilbyder blandt andet filmdage, kortspil, gymnastik samt sociale tilbud som fredagsbar, bowling og wellness – alt sammen med fokus på fællesskab, livsglæde og meningsfulde stunder.

Egevang er omgivet af to skønne haver. Her finder du både en sansehave med blomster, fugle og hyggelige kroge samt en hortensiahave med pavillon, petanquebane og mulighed for ophold og samvær. Haverne er åbne for både beboere og besøgende og indbyder til ro, frisk luft og gode oplevelser året rundt.

Vi arbejder ud fra Eden-principperne, hvor målet er at skabe et hjemligt miljø uden institutionspræg. Her kombineres privatliv, nærhed og individuelle hensyn med trygheden ved at bo på et plejehjem.

Som beboer på Plejehjem Egevang bliver du inddraget i beslutninger om blandt andet aktiviteter og madplaner. Vi lægger vægt på, at hverdagen er meningsfuld og præget af selvbestemmelse, så du kan leve et liv, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Vi har fokus på at støtte beboerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt og respekterer, at boligen er dit hjem – med de rettigheder og den frihed, det indebærer.

Hverdagen er forankret i vores kerneopgave:

”SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv”
– samt vores værdier: respekt, troværdighed, omsorg og høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Vi prioriterer et tillidsfuldt samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og ledelse.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os – og til at komme forbi og opleve Plejehjem Egevang og området omkring.

Kontakt

Plejehjem Egevang
Egevangsvej 1A
5540 Ullerslev
Tlf. 6333 7324

Plejehjemsleder Martin Eithz Dam, e-mail: mada@nyborg.dk, tlf. 5115 2675

Læs mere om Plejehjem Egevang på Plejehjemsoversigten.dk