Afspærring i forbindelse med Jul i den gamle Kongeby 2025
Traditionen tro afholdes der Jul i den gamle Kongeby de to første weekender i december. I den forbindelse vil flere veje være spærret i Nyborg centrum.
Mandag 1. december til og med fredag 5. december og fredag 12. december vil Torvet været spærret for køretøjer i forbindelse med opsætning af julemarkedet.
Lørdag 6. december, søndag 7. december, lørdag 13. december ogsøndag 14. december etableres der standsnings- og parkeringsforbud, og der spærres for gennemkørsel på nedenstående gader:
- Rigets Hovedstrøg på Torvet (Torvet nr. 1-12)
- Stendamsgade (fra nr. 2-4)
- Slotsgade (fra nr. 1-23)
- Kongegade (fra nr. 1 – 8)
- Mellemgade (fra nr. 1 – 10)
- Korsgade (fra nr. 2 – 5)
Søndag 14. december til onsdag 17. december 2025 vil Torvet været spærret i forbindelse med nedtagning af julemarkedet.
Standsnings – og parkeringsforbud på disse gader etableres mindst 48 timer før den officielle vejlukning. Gaderne åbnes hurtigst muligt efter julemarkedets åbningstid.
Beboerkørsel er tilladt mellem kl. 19.30 – 09.00 på de datoer, vejene er lukket.
Under julemarkedet vil der også blive kørt med Tivolitog langs en fastsat rute: Torvet, Nørregade, Adelgade, Kongegade og Slotsgade. Der vil være sænket hastighed på Adelgade i åbningstiden for julemarkedet.