Erstatningsansvar og anmeldelse af skade
Er du kommet til skade på et offentligt areal i Nyborg Kommune, kan du anmelde din skade her.
Når vi har modtaget din anmeldelse, vil forsikringskontoret overtage sagen. Herefter vurderes det, om Nyborg Kommune er erstatningsansvarlige for din skade. Inden der træffes en afgørelse, vil der foretages en række undersøgelser af omstændighederne og forholdene omkring skaden.
Anmeldelse af en skade til Nyborg Kommune skal være skriftlig og indeholde oplysninger om skadestedet, tidspunkt for skaden, erstatningskravets størrelse, billededokumentation af skaden samt en beskrivelse af hændelsen og kontaktoplysninger.
Sagsbehandlingstiden afhænger af den enkelte sag. Når sagen er færdigbehandlet, og der er truffet en afgørelse, vil du modtage nærmere besked herom.
I forbindelse med personskade eller materielle skader skal du altid huske at anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab.