Tilladelse til etablering og renovering af vandbehandlingsanlæg på Langå Vandværk
Tilladelse efter vandforsyningsloven
Afgørelse
Nyborg Kommune
13. maj 2025
15. april 2025
Nyborg Kommune giver tilladelse til etablering af vandbehandlingsanlæg, herunder rørføring i nuværende bygning tilhørende Langå Vandværk, Byvejen 7A, 5874 Hesselager. Tilladelsen gives med hjemmel i § 21, stk. 1 i vandforsyningsloven (lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v. meddelt i lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024 med senere ændringer). Bilag ”Mail af 03.04.2025 med datablade fra Grundfos” ses her.
Formål
Formålet er at modernisere Langå Vandværk, så vandværket fremtidssikres og opnår tilstrækkelig kapacitet til at dække hele Langå Vandværks forsyningsområde. Dette indebærer opsætning af bl.a. nyt filteranlæg, skylleudstyr, iltningsanlæg og styring.
Afgørelse om ikke VVM-pligt
Installation af trykfiltre, iltningsanlæg, returskylleanlæg og styring samt nye rørsystemer er ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven (lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), meddelt i lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023.
Klagevejledning
Klagemyndighed og klageberettigede
Kommunens afgørelse efter vandforsyningslovens § 21 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet TÆNK og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. § 75, stk. 1 og § 80 stk.1 og 2 i vandforsyningsloven.
Bestemmelser fastsat i lovgivningen kan ikke påklages.
Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 77 i vandforsyningsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal dermed have modtaget klagen senest 13.05.2025.
Indgivelse af klage og gebyr
Du klager via klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nyborg Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for borgere og kr. 1.800 for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Nyborg Kommune. Hvis Nyborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Nyborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Fritagelse for brug af klageportalen
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/.
Virkning af klage
En evt. klage over afgørelsen vil ikke have opsættende virkning for tilladelsen. Dog sker udnyttelse af tilladelsen på eget ansvar, idet klagemyndigheden kan ændre eller ophæve tilladelsen, jf. § 78, stk. 6 i vandforsyningsloven. Såfremt klage indgives, vil ansøger blive underrettet.
Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. vandforsyningslovens § 81.