Valgret
Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til kommunalvalg og regionsrådsvalg.
For at stemme til kommunal- og regionsrådsvalg skal du være fyldt 18 år, have fast bopæl i
kommunen/regionen og herudover enten:
- være dansk statsborger
- være statsborger i et andet EU-land
- være statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste 4 år forud for valgdagen
Følgende personer kan dog ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold,
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international
straffedomstol.
Betingelserne skal være opfyldt om fredagen 46 dage før valgdagen (3. oktober 2025), bortset
fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af fast bopæl i Danmark, som senest skal
være opfyldt på valgdagen..
Du kan læse mere om kommunal- og regionsrådsvalg på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Kontakt os