start på hovedindhold

Har du styr på din virksomhed - eller styrer den dig?

Indbydelse til et aktuelt fyraftenmøde tirsdag 16. juni kl. 15.00-17.30 – skal du med?

Har du været i gang i blot 1 år, eller har du drevet virksomhed i en årrække? Uanset hvad, så er der beslutninger, der kan koste dyrt, hvis de træffes for sent – eller på mavefornemmelse alene.

Dette fyraftensmøde er målrettet virksomhedsledere, der vil have konkrete værktøjer, brugbar viden og nye perspektiver, som kan tages direkte med hjem i egen virksomhed. Ingen buzzwords, ingen iværksætterromantik, bare det, der virker i praksis. Fire kompetencer – fire aktuelle indlæg og tid til spørgsmål. Der bydes på kaffe og sandwich.

På mødet vil du bl.a. få indsigt i:

1. ”Det med småt” v/ advokat Jess Aagaard, Kielberg Advokater

  • Virksomhedsform – vælg rigtigt fra start
  • Ejeraftaler (og hvorfor “vi stoler på hinanden” er farligt)
  • Kontrakter med kunder og leverandører
  • Personligt ansvar – hvornår hæfter du privat?
  • GDPR i øjenhøjde 

2. ”Et nødvendigt onde” v/ Karsten Pedersen, Dansk Revision

  • Likviditet vs. overskud (klassisk fælde)
  • Budget: Hvad SKAL med – og hvad er ligegyldigt?
  • Moms, skat og frister (det der gør ondt at glemme)
  • Hvornår skal du reagere på røde tal? 

3. ”Uden salg ingen virksomhed” v/ Partner og Konsulent Lars Egsvang, f10

  • Hvad er grunden til, at mange mangler kunder og salg?
  • Hvordan kommer du i kontakt med kunderne?
  • Hvordan skaber du små skridt frem mod mere salg?
  • Hvordan fastsætter du dine priser?
  • Hvordan gør du salg sjovere og lettere? 

4. ”Fra idé til virkelighed” indlæg v/ Martin Stein Frederiksen, IKT-People

  • Min vej – hvordan det hele startede 
  • At se muligheder frem for begrænsninger 
  • Den vigtigste læring undervejs 
  • Netværkets betydning 
  • Det jeg ved i dag (og gerne ville have vidst fra start)

Efterfølgende vil der være mulighed for spørgsmål og opsamling.

Tilmelding, tid og sted

Tidspunkt: Tirsdag 16. juni 2026
Sted: Personalekantinen 2. sal på Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg
Tilmelding: Senest onsdag 10. juni via erhverv@nyborg.dk

Vi glæder os til en skarp, energisk, ærlig og spændende eftermiddag.