Foto af et hus og en sammenligning med foto taget med et termokamera
Foto © Colourbox

Lån et termokamera på biblioteket – helt gratis

Et termokamera er et enkelt og effektivt værktøj til at få et realistisk billede af dit hjems energitilstand – og det er helt gratis at låne.

Når efteråret og fyringssæsonen melder sig, kan det være en god idé at tjekke, hvordan din bolig holder på varmen. Mange boliger mister unødvendigt meget varme gennem fx utætte vinduer og døre, dårlig hulmursisolering eller et utæt tag. Det betyder ikke kun træk og kulde i boligen – det kan også mærkes på varmeregningen.

Med et termokamera kan du hurtigt få et overblik over, hvor din bolig taber varme. Kameraet viser temperaturforskelle på overflader og afslører, hvor varmen slipper ud. Den viden kan du bruge til at prioritere de energiforbedringer, der giver størst effekt – både for komforten i din bolig og for din økonomi.

Det kan være en god ide at få hjælp fra en professionel energirådgiver til at tolke resultatet af dit termofotografering.

Hvorfor energioptimere?

  • Lavere varmeregning: Ved at tætne og isolere de rigtige steder kan du reducere energiforbruget betydeligt.
  • Mere komfort: Slut med kolde vægge, træk og fodkulde.
  • Bedre indeklima: Korrekt isolering og tæthed mindsker risikoen for fugt og skimmelsvamp.
  • Grønnere bolig: Mindre energiforbrug betyder lavere CO₂-udledning og et mere bæredygtigt hjem.

Sådan låner du et termokamera

  • Du kan låne i op til 4 dage
  • Der opkræves et depositum på 500 kr., som betales tilbage ved aflevering
  • Kameraerne kan lånes på Nyborg Kommunes tre biblioteker.
  • Lån fra 1. oktober og i hele fyringssæsonen, hvor du får det bedste resultat.

Et termokamera er et enkelt og effektivt værktøj til at få et realistisk billede af dit hjems energitilstand – og det er helt gratis at låne.

Relevante links

Hent vejledning - kom godt i gang med energirenovering

Samarbejdspartnere

Indsatsen er en del af COHEAT; et EU-finansieret Life-projekt.

EU og CoHeat logo i fællesskab

Kontakt os

Vil du vide mere om lån af termokamera?