
Grøn Trepart
Her på siden kan du orientere dig i den grønne trepart i Nyborg Kommune og se den foreløbige plan for, hvordan vi i samarbejde med lokale lodsejere vil omlægge landbrugsjord til den grønne trepart.
Opgaven går ud på at reducere mængden af kvælstof, der udledes til åer, vandløb, fjorde og havet, fordi store mængder kvælstof påvirker dyre- og plantelivet negativt. Det kan kun ske i tæt samarbejde med lokale lodsejere, og samarbejdet om den grønne trepart består derfor af kommunen, landbrugsorganisationer og Danmark Naturfredningsforening. Nøglen til at lykkes er frivillighed og samarbejde om et fælles mål.
Grøn Trepart kort fortalt
Grøn Trepart handler om at lave konkrete planer for, hvordan landbrugsjord kan omlægges, så der ikke længere udledes kvælstof fra de marker.
Omlægningsplanerne skal altså pege på de landbrugsarealer i kommunerne, som egner sig bedst til at blive taget ud af landbrugsdrift for at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Det er en opgave, som kommunerne har fået af aftaleparterne i aftalen om et Grønt Danmark indgået 18. november 2024. Det er med andre ord en kommunal opgave at pege på de fagligt bedst egnede arealer, men det er frivilligt for lodsejere, om de ønsker at deltage.
Mere information om Grøn Trepart
Kort over status på omlægningsplanen
Du kan se den foreløbige omlægningsplan herunder.
Kortet viser de fagligt vurderede bedst egnede arealer til udtagning af landbrugsjord. Kortet bliver løbende opdateret her på hjemmesiden i takt med faglige vurderinger af eventuelle nye arealer.
Du kan søge ved at indtaste matr.nr., adresse eller markblok-nr. i kortet nedenfor.
Signaturforklaring


Tegningsmøder med lodsejere 19. juni 2025
Nyborg Kommune afholdt 19. juni 2025 to tegningsmøder med interesserede lodsejere. Formålet med møderne var at få lodsejernes kendskab til deres lokalområde i spil og få input til potentialer for udtagning af landbrugsjord. Møderne oversteg forventningerne med samlet deltagelse af over 100 lodsejere og resulterede i indtegninger af en række af potentialer, indtegnet af lodsejerne selv, med afsæt i deres kendskab til lokale forhold.
Kort over lodsejernes indtegninger fra tegningsmøderne 19. juni 2025
Du kan se indtegninger fra tegningsmøderne herunder.
Kortet viser de indtegninger som lodsejerne tegnede på tegningsmøderne. Indtegningerne bliver løbende vurderet før de indgår i omlægningsplanen. Kortet bliver løbende opdateret her på hjemmesiden.
Du kan søge ved at indtaste matr.nr., adresse eller markblok-nr. i kortet nedenfor.
Signaturforklaring

