'BorgerTip' erstatter 'Giv et Praj'

Hvis du oplever noget uhensigtsmæssigt på veje og stier i Nyborg Kommune, kan du fremover give os besked via en ny selvbetjeningsløsning.

Den nye løsning hedder BorgerTip Nyborg og erstatter Giv et Praj. BorgerTip er mere brugervenlig, og du bruger den på samme måde som tidligere, når du fx vil indmelde huller i vejen, ødelagte gadelys, skæve fliser eller andre problemer rundt om i kommunen.

Du kan bruge BorgerTip som app på din smartphone eller fra en computer ved at downloade BorgerTip Nyborg i App Store eller på Google Play på din telefon.

Selvbetjeningsløsningen kan også tilgås her via vores hjemmeside

Efter i dag - 4. februar 2026 kan du ikke længere bruge Giv et Praj-løsningen. De praj, vi har modtaget indtil da, bliver selvfølgelig taget med og håndteret.