Bygninger på Ringvej 1B i Nyborg midlertidigt lukket

Der er tale om en del af de bygninger, hvor SAJL har sine daglige aktiviteter.

Bygningerne er blevet midlertidigt lukket på grund af brandsikkerhed og manglende godkendelse af anvendelsen af bygningerne til formålet som undervisnings -og aktivitetscenter for målgruppen.

Vi arbejder på at finde en hurtig løsning, så bygningerne både er brandsikret og lovliggjort efter de gældende regler.  

Den midlertidige lukning betyder, at omkring 50 borgere er hjemsendt, indtil der er fundet en løsning. Imens bliver medarbejderne placeret andre steder – fx på bostederne, så de kan aktivere eller undervise de borgere, der bor der, eller lave hjemmebesøg hos de borgere, der bor alene. 

De berørte borgere og medarbejdere er orienteret direkte. 

Det vores bygningsmyndighedstilsyn i går 12. februar, der har udløst påbuddet. Du kan læse standsningsmeddelelsen her.