Fiskebørnehaver i Nyborg Havn - Indvielse af ny formidlings- og læringsplatform
Den 8. juni indvier vi et nyt tiltag med såkaldte fiskebørnehaver i havnen, som skal danne ramme om et samlingssted for formidling og undervisning.
Fiskebørnehaverne og stedet skal fremover kunne bruges af både institutioner, foreninger, borgere og gæster med interesse for livet i og omkring havet.
Vi markerer indvielsen ved at nedsænke de første fiskebørnehaver ved Heimdals Plads – og vi inviterer alle interesserede til at deltage.
Program:
- Kl. 9.30-12: Vi bygger burene til fiskebørnehaverne i samarbejde med NaturErNu og Refsvindinge Natur- og Kulturcenter. Alle er velkomne til at deltage.
- Kl. 11-13: Fjord & Bælt fortæller om havets dyr og byder på snacks.
- Kl. 12-12.20: Den første fiskebørnehave sættes i vandet.
- Kl. 12-13: Der serveres kaffe og kage.
Hvad er en fiskebørnehave?
En fiskebørnehave er en konstruktion, der giver skjulesteder til fiskeyngel i havnemiljøet. Den øger dermed chancerne for, at flere småfisk overlever og vokser sig store.
Fiskebørnehaverne bygges af metalnet og muslingeskaller og har en levetid på 10 år eller mere.
Fiskebørnehaverne bygges af metalnet og muslingeskaller og har en levetid på 10 år eller mere.
Senere bliver der sat skilte op på stedet, så besøgende kan læse og lære om fiskebørnehaverne og livet under vand, og derudover oprettes der grejkasser til undervisning- og formidling med fiskenet, vandkikkerter, lups mm., og minihabitater der nemt kan hejses op af besøgende og formidlere.
Læs mere:
Du kan finder mere information om projektet med fiskebørnehaver i referatet fra byrådsmødet 29. april 2025 hvor Nyborg Byråd besluttede at frigive midler til projektet her.