Nyborg Kommunes borgerrådgiver fratræder
Borgerrådgiver i Nyborg Kommune, Bjørn Brøndum Pedersen, har valgt at indgå en gensidig aftale om at fratræde sin stilling 1. november 2025. Det sker på baggrund af et længerevarende sygdomsforløb, hvor der ikke er udsigt til, at han kan vende fuldt tilbage i den nærmeste fremtid.
Vi har været glade for samarbejdet med Bjørn Brøndum Pedersen. Opgaven som borgerrådgiver er rigtig vigtig for kommunen, byrådet og ikke mindst borgerne, fordi borgerrådgiveren vejleder om rettigheder, hjælper med at forstå afgørelser og klagemuligheder eller mægler i sager, der er gået i hårdknude. Den gensidige fratrædelsesaftale gør, at Nyborg Kommune kan påbegynde processen med at finde en ny borgerrådgiver, der kan stå til rådighed for borgerne på den måde,
Da borgerrådgiveren er ansat af byrådet, blev den gensidige aftale godkendt på et online byrådsmøde onsdag 29. oktober 2025.
Siden Bjørn Brøndum Pedersen blev sygemeldt i foråret, har rådgivningen af borgerne været varetaget af cheferne for de enkelte fagområder. Sådan vil det fortsat være, indtil der er ansat en ny borgerrådgiver.