Stem til Seniorrådsvalget i Nyborg Kommune

Bor du i Nyborg Kommune, og er du fyldt 60 år inden 18. november 2025, så har du allerede nu mulighed for at stemme på din kandidat til Seniorrådet - både digitalt eller på Borgerservice/biblioteket.

Seniorrådet arbejder for, at seniorernes stemme bliver hørt, når der træffes beslutninger, som har betydning for ældrelivet i kommunen – blandt andet inden for sundhed, ældrepleje, kultur, boligforhold og mange andre områder.

Ved at stemme til Seniorrådsvalget er du med til at påvirke de beslutninger, der har betydning for dig selv og andre seniorer i Nyborg Kommune.

Sådan kan du stemme

  • Du kan stemme digitalt allerede nu (fra 7. oktober til 18. november kl. 20.)
  • Du kan også stemme ved fremmøde:
    • På dit valgsted 18. november i forbindelse med kommunal- og regionalvalget. Husk at medbringe dit sundhedskort for at stemme.
    • På biblioteket eller Borgerservice i perioden 7. oktober – 14. november. Husk at medbringe dit sundhedskort for at stemme.

Du kan læse mere om valget, kandidaterne og om hvordan du stemmer på www.nyborg.dk/seniorraadsvalg. Her har du også mulighed for at afgive din stemme direkte hjemmefra via den digitale løsning.

Opstillingsplakat til Seniorrådsvalg 2025
Fotografi © Nyborg Kommune