Beredskabsplan for IT og informationssikkerhed
Nyborg Kommune er, ligesom alle andre myndigheder, dybt afhængig af at IT-systemer og IT-infrastruktur kører upåvirket 24/7.
For at sikre, at disse betingelser opretholdes, har Nyborg Kommune udarbejdet en beredskabsplan for IT og informationssikkerhed.
Beredskabsplanen er i denne sammenhæng et effektivt og praktisk værktøj, der skal sikre, at kommunen har kapacitet til at fortsætte den uafbrudte drift - selv i krisetider.
Som kommune arbejder vi kontinuerligt med at forbedre IT beredskabet, herunder sikre, at Nyborg Kommune er rustet til bl.a. at modstå cyberangreb, afbrydelser, nedbrud og alle andre tænkelige scenarier.
Et godt beredskab handler ikke kun om at sikre driften, når krisen indtræffer, men også minimere sandsynligheden for, at krisen opstår.
Derfor arbejder Nyborg Kommune kontinuerligt med:
- At udarbejde og vedligeholde risikovurderinger, som kan påvirke IT-drift og sikkerhed i Nyborg Kommune.
- Årlig opdatering og vedligehold af beredskabsplan.
- Test af foranstaltninger.
- Nødplaner.
- Leverandøropfølgning.