
Netværkscafe med talks - tilbud til forældre med et barn med handicap
Er du forælder til et barn med et fysisk, psykisk eller kognitivt handicap? Har du lyst til at møde andre i samme situation, få faglig inspiration og dele erfaringer? Så er vores netværkscafé med talks måske noget for dig.
Formålet
Netværkscaféen skal inspirere dig med faglig viden, og den skal give dig mulighed for at møde andre i lignende situation.
Det skal være et trygt rum, hvor du kan dele erfaringer til gavn for dig og din familie.
Målgruppe
Forældre til børn fra 0-18 år med kognitive, psykiske eller fysiske handicap.
Det kan for eksempel være: ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelse, generel udviklingsforstyrrelse, syndromer, cerebral parese, erhvervet hjerneskade, kroniske lidelser, nedsat syn, hørelse eller mobilitet.
Forløbets indhold
I 2026 er cafemøderne fra kl. 16.00-18.00 i Familieindgangen, Ringvej 3A, Nyborg på følgende datoer:
- 19. januar: Hverdagslivet med et barn med handicap. Hvordan ser hverdagen ud? I deler erfaringer om måder at skabe struktur, balance og ro i hverdagen. Mulighed for erfaringsudveksling og gensidig støtte.
- 16. marts: Jeres mentale sundhed og selvomsorg som omsorgsperson/forældre. Mange forældre oplever stress, dårlig samvittighed eller udbrændthed. Fokus på, hvordan I kan finde små pauser, søge hjælp, og være opmærksom på egne behov uden skyldfølelse.
- 18. maj: Parforhold og familieliv. Hvordan påvirker det parforholdet og familien som helhed, når man har et barn med særlige behov? Hvordan passer man på hinanden og familien som helhed?
- 17. august: Søskende til børn med handicap. Hvordan støtter man søskende, så de ikke føler sig overset? Hvad har søskende brug for?
- 19. oktober: Besøg af rådgiver fra Børn og handicap. Samarbejdet med kommunen, skolen og PPR. Spørgsmål om og til lovgivningen.
- 7. december: Dilemmaaften (Netværk og fællesskab – du er ikke alene). Fokus på at skabe fællesskab og dele erfaringer. Mulighed for at stille lige netop det eller de spørgsmål du synes bøvler for dig/jer.
Vi byder velkommen kl. 16.00 med en kort præsentation af temaet og dagens formål. Herefter får du et fagligt oplæg med inspiration, cases og refleksioner, der sætter rammen for dagens emne.
Efter en kort pause med kaffe og snacks, inviterer vi til dialog og erfaringsudveksling i mindre grupper. Her får du mulighed for at dele oplevelser, lytte til andre og reflektere over, hvordan temaet spiller ind i din egen hverdag. Vi afslutter med en fælles opsamling og et kig på kommende arrangementer, inden vi siger tak for i aften kl. 18.00.
Tilmelding
Du kan løbende melde dig til via tilmeldingssiden: https://forms.office.com/e/cdhYfd3QFm
Du kan selv vælge hvilke cafemøder, du ønsker at deltage i.
Kontakt os