Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen for 7. – 10. klasse
Nyborg Kommune vil i denne plan beskrive en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af - og overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.
Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Børn og Skole og Den Kommunale Ungeindsats. Planen bygger på flere års kvalificeret og engageret samarbejde om skole- og vejledningsindsatsen mellem lærere i folkeskolen, UU-vejledere og ungdomsuddannelser. Et samarbejde, hvor vi har haft fokus på, at vejledningsindsatsen er organiseret og tilrettet efter den pågældende skole og dennes elever.
I 2024 startede vi forsigtigt ud med de justeringer, den ny lov lægger af rammer for skole- og vejledningsindsatsen og har bibeholdt de mange aktiviteter og samarbejder, der har vist sig god effekt af, og med nysgerrighed og velvilje afprøver vi de nye elementer, den ny lov har.
Følgende plan beskriver de overordnede rammer for og principper for skole- og vejledningsindsatsen. Ude på den enkelte skole udarbejdes et årshjul, som specifikt oplister klassetrinnets aktivitet, formål, læringsmål/lovgivning og indhold. Disse årshjul får forældre og elever på den pågældende skole.
Det er vigtigt for Nyborg Kommune at yde den bedst mulige undervisning, vejledningsaktiviteter, støtte, vejledning, didaktik og pædagogik, så elever træffer de bedst mulige valg for fremtiden. Til det prioriterer vi, at eleverne
- får relevant og god viden og færdigheder, så de bliver så dygtige og kompetente som muligt
- oplyses om arbejdsmarked og uddannelser
- afprøver og besøger flest mulige relevante arbejdspladser og uddannelser
- afprøver og trænes i at være på et arbejdsmarked og en ungdomsuddannelse
- får feedback på, hvilke uddannelses- og arbejdsmuligheder lærer og vejleder ser den enkelte unge kan bestride med de kvalifikationer, kompetencer og vilkår, den enkelte elev har nu og hvilke potentialer, der kan være
- får viden og relevante besøg på alternative veje til uddannelse og job.
Planen er justeret i marts 2026 efter evaluering af det første år. Desuden er afsnittet om Uddannelsesrådet revideret.
Uddannelse og Job
Alle skoler er forpligtet på det timeløse fag ”Uddannelse og Job”. Faghæftet med mål, læseplan og vejledning findes her
Overordnet set skal alle opfylde disse kompetencemål:

Eksempler fra skolerne ift. hvordan faget håndteres
Kollektiv vejledning
Vejledning sker i et samarbejde med Nyborg Kommunes UU-vejledere, men det er skolens opgave og ansvar, at eleverne forberedes og får efterbehandlet diverse vejledningsaktiviteter.
Nyttig information
Supplerende vejledning
Juniormesterlære
Juniormesterlære er fra 2025/26 et nyt tilbud som følge af ny lovgivning.
Elever i 8. og 9. klasse kan kombinere skoleundervisning (minimum dansk og matematik) med praktik i en virksomhed i, hvad der svarer til 1-2 dage om ugen.